Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. West: Forsvarssagen i Danmark - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsvarssagen i Danmark.
301
punkt: der foresloges bl. a. en Udvidelse af Flaaden, en
Forstærkelse af Søbefæstningen og Opførelse af en
Landbefæstning omkring København, samt nogle Kystanlæg. Og i
Forbindelse hermed proklameredes det, at vor Udenrigspolitik
skulde være den ubetingede Neutralitet: Danmark accepterede
altsaa Defensiven og Neutraliteten, og disse to Grundtanker
har vist sig at holde Stik; men man naaede ikke til
Enighed, og — hvad det er det forfærdende — Folketing
og Landsting naaede ikke til en af begges Flertal
vedtaget Forsvar so r dning før 1909. I en
Menneskealder har Forsvarssagen redet os som en Mare, og dette
hænger sammen med en anden for Danmark ejendommelig
og meget skæbnesvanger Omstændighed.
Da Forslagene af 1872 fremsattes, var Danmark allerede
kommet ind i en Forfatningskamp af største Betydning.
1866 var vor Forfatning blevet ændret derhen, at Folketing
og Landsting fra at være væsentlig ensartet og demokratisk
sammensatte blev væsentlig forskellige. Folketinget alene blev
Udtryk for Folkets Flertal, Landstinget for et besiddende
Mindretal, hvor det store Landbrug spillede Hovedrollen.
Grundlovsændringens Fædre var ledet af den Tanke, at
de to Kamre, beherskede som de var af «de smaa og de store
Bønder», ved disses store Fællesinteresser skulde mødes i et
frugtbart Samarbejde; men det blev en ren Illusion. 1870
gik de bestaaende Venstrefraktioner sammen i eet Parti, det
forenede Venstre, og satte Parlamentarismens Genne
m-førelse som deres Program, medens Nationalliberale,
Godsejere og Gammelkonservative samledes i et «Højre»parti til
Værn om Tingenes Ligeberettigelse og Kongens frie Bet til at
vælge sine Ministre; Venstre fik hurtigt Flertal i Folketinget,
og saa begyndte Kampen mellem «Venstre» og «Højre»,
mellem Folketing og Landsting. — I denne Kamp hvirvledes
Forsvarssagen ind. Begeringsmagten tilhørte Højre, og da
dette i det væsentlige holdt fast ved Forsvarsprogrammet af
1872, maatte Venstres Forsvarsprogram blive et andet. Hertil
bidrog Famlen og Usikkerhed indenfor de Militæres Kreds i de
første Aar efter 1870—71, stærkt afvigende Meninger hos nogle
af Marinens Officerer og endvidere Venstres større Hang til
Sparsommelighed og Nøgternhed i Forsvarsspørgsmaalet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
