Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseau og det nittende Aarhundrede.
355
Det er ved den klare og sikre Anvendelse af dette
Udviklingsbegreb, at Rousseau staar som den moderne Pædagogiks
Grundlægger. Alle betydningsfulde Tanker i det nittende
Aarhundredes Pædagogik vise tilbage til ham.
IV.
Gennem sin Kritik af den moderne Kulturs Ensidigheder
staar Rousseau ogsaa som den, der har stillet det sociale
Problem, som siden hans Tid har fulgt Slægten paa dens
Vej. Overfor Arbejdsdelingens isolerende og mekaniserende
Virkninger kræver han, at ethvert Menneske skal have
Lejlighed til at udvikle sig helt og fuldt, efter sin individuelle
Ejendommelighed. Dets Værd beror ikke blot paa, at det er
Led i en Maskine. Det var denne Tankegang, der førte Kant
til at opstille, hvad man senere har kaldt
Personlighedsprin-cipet, den Fordring, at ethvert Menneske skal betragtes som
Formaal, aldrig som blot Middel. Dette Princip forudsættes
stiltiende i den moderne Socialisme, saaledes hos Karl Marx,
saavel som i de moderne Forsøg paa at grunde Moralen paa
Solidaritetsprincipet.1
Rousseau kunde selvfølgeligt ikke forudse de Veje, ad
hvilke denne Tanke skulde føres over i Virkeligheden. Han
stod endnu polemisk overfor Samfundsdannelser, i sin Frygt
for, at den naturlige Frihed og Umiddelbarhed skulde lide.
Samfundsdannelser som Lav og Gilder kendte hans Tid kun
som hæmmende Faktorer, udartede Fortidsformer. Turgot,
denne store Beundrer af Rousseau, forbød, i sin Mistænksomhed
overfor alle Associationer2, som Minister al Sammenslutning
af Arbejdere, og dette Forbud blev gentaget under
Revolutionen. Her virkede Troen paa den «naturlige» Udvikling
hæmmende. Ti det har vist sig, at det kun ad Associationens
Vej, gennem de store Arbejdersammenslutninger, har været
muligt at opnaa Fremskridt for den fjerde Stand og Del-
1 Se min Etik. 3. Udg., p. 390 (om Marx). — Léon Bourgeois i
i Essai d’nne philosophie de ta solidarilé, Faris 1902, p. 38.
2 Vie de Turgot (par Condorcet), Londres 1786, p. 81; 228 f. Af
Interesse er her ogsaa Turgots Dom om den Klike, som Encyklopædisterne
udgjorde (p. 28).
24 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
