Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Harald Høffding.
Kritik. Rousseau selv var ikke tilfreds med den. «Hvad min
Contrat social angaar,» siger han1, «ere de der rose sig af
at forstaa den, klogere end jeg". Det er en Bog, der maa
skrives om.» — Der brydes tre forskellige Principer i Bogen:
de individuelle Villier i deres Mangfoldighed, deres
Vexelvirkning og Krydsning, og endeligt den Grundvillie, der
repræsenterer Folkets Selvhævdelser gennem Tiderne, og som
Rousseau kalder la volonté générale (Folkets Grundvillie) og
bestemt skelner fra la volonté de tous (alle de Enkeltes
Villier tilsammen). Det første Princip er anarkistisk, det
andet mekanisk, det tredie mystisk. Det er ikke lykkedes
ham at faa en indre Sammenhæng mellem disse tre Principer.
Og i en vis Forstand er det endnu ikke lykkedes nogen
Statslære at faa en saadan Sammenhæng. Men det er dog
Rousseau’s tydelige Restræbelse at skelne mellem Folkets
Interesse som det, der skal bestaa gennem Tiderne, og de enkelte
Individer eller Generationer af Individer, af hvilke ingen tør
tiltage sig Ret til en Gang for alle at tale i dets Navn. Naar
Rousseau siger (II, 3. 6), at Grundvillien ikke fejler, saa er
det netop, fordi Folket eller Samfundet ikke kan ville sin
egen Opløsning, saa mange Illusioner der end kunne raade
hos de enkelte Individer og i de enkelte Generationer. Men
paa den anden Side ytrer Grundvillien sig i de enkelte
Tilfælde kun gennem enkelte Individer og i de enkelte
Generationer — og her kommer Problemet.
Hvad enten dette Problem kan løses eller ikke, saa har
Rousseau Ret i, at en Tro paa Folkets Evne og Villie til at
bestaa ligger som skjult Forudsætning bag al Politik og alle
politiske Argumenter.2 Og Rousseau saa klart, at Statslivet
ikke paa nogetsomhelst Tidspunkt kan begynde absolut
forfra. Han indskærper udtrykkeligt (III, 8), at Folkets Fortid
og dets Livsvilkaar maa være bestemmende for dets
Forfatning, og det var derfor han svarede afvisende paa de naive
Opfordringer, han fik fra flere Lande (Polen, Korsika), til at
skrive en Forfatning for dem. Naar han, svarede han, i ti
1 Berettet af Dusaulx: De mes rapports avec J. J. Rousseau, Paris
1798, p. 102.
2 Smlgn. den glimrende Diskussion om Demokratiet i Bulletin de la société
française de philosophie, VII (21. decbr. 1906). Det var for en stor Del en
Diskussion om Rousseau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
