Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Chr. Collin.
føde, som myrerne, da tar de (som kjøtmeisen) sin tilflugt til
en eller anden ny slags føde, — for at undgaa
konkurranse.» 1
Krapotkin, som ogsaa paaberoper sig en fremragende
russisk zoolog, professor Kessler, har altsaa utarbeidet
videre Darwins standpunkt i dennes andet hovedverk. Det
naturlige utvalg begunstiger (ialfald for mange dyrs og for
menneskets vedkommende) ikke kamp mellem individer av
samme art, men forbund. Fyrst Krapotkin gaar saa
vidt, at han sier, at hvad naturen lærer os er dette:
«Undgaa konkurranse! Slut forbund til gjensidig hjælp! Det
er hvad mennesket, det mest primitive menneske har
gjort. Og det er grunden til at mennesket staar, hvor det
nu staar.»
Flere og tiere naturforskere har i det sidste fjerdedels
hundredaar fremhævet den giensidige hjælp i naturen.
Saaledes Jean deLanessan, professor i zoologi ved Sorbonnen
i Paris (senere generalguvernør i Tonkin) i et mindre skrift
fra 1882 2. Og mange andre forskere, som Esp i nas (Des
Sociétés animales). En vældig samling av kjendsgierninger
om baade dyrenes og planternes samhjælp i livskampen er
ophopet, siden Darwin først fremsatte sin store teori om
kampen for tilværelsen.
Til de merkeligste av de iagttagelser, som er vel kjendt
av alle naturforskere, hører den gjensidige hjælp hos en av
denne jords grundlæggende bygmestere, lavene eller de
planter, som hos os har klædt det nøkne fjeld siden
istiden. Dengang Bjørnson i fortællingen om Arne skrev sit
aandfulde eventyr om hvorledes fjeldet blev klædt, var selve
videnskapen endnu ikke naadd frem til klarhet paa dette
omraade. Det var ti aar efter «Arne», i 1869, at professor
Schwenderer forbauset verden med sin opdagelse av, at
lavarterne, fjeldgrundens pionerer, ikke er grupper av enkelte
planter, men «symbiotiske» eller sammenlevende forbund
av alger og sopper. Den dag idag kan vi paa mangfoldige
steder se, hvorledes fjeldet først blir klædt. Paa den nøkne
granit-blok bosætter sig kolonier av alger og sopper, i
inderlig forbund, grundet paa arbeidets deling. Soppen skaffer
1 Mutual Aid, by P. Krapotkin. Revised Edition. London, 1908. s. 69—75.
s La Lutte pour l’Existence et l’Association dans la lutte. Paris, 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
