Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
379
moden for en diskussion om arternes oprindelse. Med urokket
tro paa selve utviklingen — hvis man kan bruke ordet «tro»
om hvad der er sikkert — betragter vi ... . aarsakerne til
den avvikende avpasning [altsaa til arts-dannelsen og til
mange arters fremadskriden] som endnu fuldstændig
gaate-fuld.»1
Naar Darwin selv trodde i hovedsaken at ha løst
livs-fremgangens gaate gjennem teorien om de sterkeres eller
mere livsdygtiges bevarelse i kampen for tilværelsen, da
mener jeg at hans skraasikre tro paa det næsten almægtige ved
dette «naturlige utvalg»2 hænger sammen dels med de ydre
tidsvilkaar, hvorunder hans teori blev undfanget, dels med
den unge Darwins teologiske opdragelse, et punkt, som har
været altfor litet paaagtet.
For det første fik den unge Darwin gjennem de ydre
livsvilkaar et overdrevent indtryk av den rolle, som den
brutale kamp spiller i livshusholdningen. Hans teori blev til paa
en tid, da «den industrielle revolution» (gjennem bruken av
maskiner) hadde tilspidset den økonomiske tilværelseskamp til
en ganske usedvanlig høide og frembragt en voldsom
bølgegang av «gode og daarlige tider», hvori de svakere laa under,
mens de økonomisk sterkere svang sig op til svimlende
velstand. Samtidig med denne indre kamp foregik den
europæiske erobring av de tropiske og subtropiske lande, hvis
indfødte laa under og paa mange steder syntes likefrem at
dø ut. Darwin selv fik paa sin store jordomseiling (1831—
1836) et uutslettelig indtryk av, hvorledes ikke alene de
indfødte mennesker, de svakere racer, bukket under for
europæerne i Australasien, i Nordamerika og i Kapkolonien (som
det dengang syntes); men hvorledes endog disse landes
stedegne planter og dyr for en stor del maatte vige pladsen for
sterkere europæiske indflyttere. Ny-Seelænderne klaget i
mismod over, at som deres folk svandt hen efter den hvite mands
ankomst, saa laa endog den indfødte ny-seelandske rotte
aldeles under i kappestriden med den indflyttede norske rotte!
Vi ser av Darwins egen reiseberetning, at den slags
fænomener gjorde et vældig indtryk paa den unge naturforsker.
1 Darwin and Modern Science, edited by Prof. Seward (Cambridge,
1909), s. 99.
2 Som han tillægger en «ufeilbar dygtighet», an unerring skill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
