Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Chr. Collin.
sker, husdyr og kulturplanter. Allermest gjennem briterne.
En ung, dengang mellem tyve- og tredveaarig brite kan man
neppe fortænke i, at han i det store og hele følte sig
opbygget ved tanken paa en verdensordning, hvorunder der
fødes et saadant overtal av levende væsener (ogsaa
mennesker), at alene de mest levedygtige kan bestaa
konkurranse-prøven og bli de utvalgte. Saaledes europæerne, med
briterne i spidsen. Paa den maate blev den av presten Malthus
og allerede av Buffon1 fremhævede overvættes frugtbarhet
og derav følgende trængsel og fortrængsel forklarlig som led
i en fornuftig, planmæssig verdensstyrelse. Gjennem
overflødig frugtbarhet og skarp konkurranse mellem de
opvoksende livs-kandidater blev livs-formernes fremgang, som det
syntes, likefrem automatisk. Verdens guddom behøvde ikke at
gripe ind utenfra (ifølge den paa Darwins tid gammeldagse
guds-opfatning), som en dens ex machina. Overflødig frugtbarhet,
kamp for tilværelsen og de sterkeres overleven var som et
selvvirkende maskineri, som meget vel kunde ha gaat av sig
selv gjennem millioner av aar, — paa lignende maate som
planeterne fulgte sine baner, paa grund av tyngdekraften og
den antagelig fra solen (efter Kant og Laplace) arvede
ut-slyngningskraft (tangential-kraften).
Intet kunde stemme bedre med den nye naturvidenskaps
aand end en saadan enkel forklaring av livs-fremgangens
mekanisme. Like fra Galilei og Keppler hadde naturforskerne
gaat ut fra den forutsætning, at naturen, den guddommelige
natur, stadig virker gjennem de enklest mulige midler. (Denne
grundsætning kaldes principium simplicitatis.) Saaledes sier
Galileo Galilei, den nyere fysiks grundlægger, at «naturen
gjør alt med den største lethet og enkelhet».2 Istedenfor
«naturen» indsætter Galilei ogsaa stundom begrepet Gud.
«Gud (det vil si: naturens guddom, som styrer gjennem
naturlovene) bruker i sin virksomhet altid de letteste og
enkleste arbeidsmaater» 3. Just derved viser han sin almagt.
1 Se «Darwin and Modern Science», ed. by Seward (1909), s. 11. Buffon
fremhæver endog, at alle arters «grænseløse frugtbarhet» medfører, at de
svakere, mindre fuldkomne individer forsvinder.
2 I due massimi sistemi del mondo (1632). Antonio Favaro’s Edizione
nazionale VII bind, s. 473.
3 Sammesteds, VII, 565.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
