Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Øren og ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øren og ord.
109
Og latinen rammer kærnen her som den har gjort det
så tidt. Den værste fortræd, som ordene gør, er den at de
gør mennesket andenhånds; at de frister os til at gøre
andres tydning af verden til vor, så at vi i grunden aldrig
selv kommer til nogen tydning af verden.
Den værste fortræd — værst for os alle. Thi har vi ikke
alle været gennem den store kopipresse? Har vi ikke alle
bogstavmærket brændt i os, det som i fordums tid var
slavers kendetegn? Ja er vi ikke — de Heste af os — klædt
som hine de fattigste børn i London, der er syet ind i
aviser!
Denne åndens uendelige verden, som oplader sig for den
hørende, skabt af mennesker for igen at skabe mennesker,
den har svøbt os og viklet os endeløst og hjælpeløst ind i
sig selv. Jo større denne verden er blevet for os, des
mindre er vi blevet i den; jo mægtigere den bliver, des mægtigere
bliver den over os, og vi des svagere, skønt vi tror, at vi
ved den har fået magt over verden.
Sådan som avislæseren har hele verden papirlet i sin
hand og fortærer verden hurtigere end han kan ryge sin
cigar dertil. Europæiske berømmelser og asiatiske kontlikter,
opdagelser i Afrika, amerikanske børspapirer, australsk
kommunisme — og alle Strandvejens landliggere ovenikøbet. All
i en røg, ligesom cigaren.
O menneskeånd, hvad kan du ikke magte, hvad kan du
ikke rumme! Indtil du selv har fyldt dig med alt dette og
selv består af det altsammen og selv er blevet en fashionabel
landligger, der kommer i avisen.
Om man dissekerede et sådant gennemsnitsmenneske —
og et gennemsnitsmenneske må dog kunne snittes igennem! —
hvor meget vilde man linde i ham, som ikke var noget, han
havde hørt? Hvormeget andet har han fået i sig, hvormeget
andet har han troet på i sit liv? Hvormeget af ham selv
eider tilbage, hvormeget, som han med rette kan kalde sit
eget?
Eller er det ikke gået denne mand, der spejlede sig i alt
muligt, sålænge til han selv blev et spejlbillede, som hin
anden spejlelystne, at han «betragtede sig selv og gik hort og
glemte strax hvordan han var»?
Sådan er ordets verden et spil, hvor man kan vinde alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
