Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Ærer de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Bredo Morgenstierne.
møtet mellem dem, som er blit iltrustet eller skal utrustes til de
vigtigste aandsgjerninger inden sit folk, mellem dem, som paa
den ene side har været med at sætte sit præg paa utviklingen
i det forløpne halve aarhundrede og paa den anden side skal
være med at optrække retningslinjerne for de halvhundrede
aar, som ligger foran os, møtet av en personlig kraftutfoldelse
og en aandelig indsats, som saaledes spænder over et helt
seculum.
Og det er vel netop dette, som danner hovednerven i
den menneskelige utvikling, det som adskiller den fra dyrets,
dette at vi har en historie, som er mere end en naturhistorie,
dette at der er sammenhæng i generationernes arbeide, at
den ene bygger videre paa den andens skuldre, fortsætter,
hvor den anden slåp. Og ikke dette alene. Men selve
samarbeidet og samlivet mellem de ældre og de yngre, mellem
veteranerne og rekruterne, gir arbeidet og den hele livsførelse
ikke litet av dets farverigdom og tiltrækning, ja danner en
sammenholdende kraft i samfundet, som betinger dets styrke
og sikrer, at hverken fremdriften eller den sammenholdende
traad savnes i dets utvikling.
Ser man saken fra dette samfundsmæssige synspunkt, kan
jeg vanskelig tænke mig en opfordring, som baade er
unødigere og i sin ensidighet mere falsk end den, som ligger i
stikordet: «Ærer de unge!» — opfattet som et: ærer
fortrinsvis de unge, eller ærer dem fremfor de gamle. Jeg sier
unødig. Ti trænger vi mennesker virkelig nogen særlig
opfordring til sympati med ungdommen? Er ikke denne baade
samfundets og de enkeltes glæde og haab? Ungdommen, som
bærer fremtiden, og som skal være vor støtte, naar kræfterne
svinder. Ungdommen, som vi er saa tilbøielige til at beundre
selv i det mindre beundringsværdige, og med hvis feil vi saa
gjerne bærer over; ungdommen, for hvis fremtidslykke og
bedst mulige arbeidskaar vi ofrer vort livs kraft; ungdommen,
samfundets og hjemmenes kjælebarn!
Jeg vender mig trygt til eder ældre: se paa
ungdoms-flokken, som idag fylder vor festsal, ikke sandt, I behøver
ingen opfordring til at ære dens ungdom og kraft, til at
holde av den, ønske den velkommen, se fremtidens haab i
den, til at ville være med at gjøre livsstien let for den og
hjælpe den fremover mot maal større end de, vi selv har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
