Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgkampen i Amerika.
507
en strid indenfor partiet; det blev slitt frem og tilbake mellem
radikale og konservative viljer. Somme tider brot de
radikale ut og prøvde lage et nyt parti; saaledes kom
«folkepartiet» istand omkring 1890, og en kan regne socialistene
og for slikt et oprør mot det gamle parti. Men jo større
landet og folket har vokset sig, jo vanskeligere er det blit at
sætte op en hel ny parti-maskine, og de nye partiene har
aldrig kunnet holde sig længe eller vinde stor magt. Saa har
de radikale maattet prøve paa oprør indenfor partiet, og i
de sidste 10—20 aarene er striden deres blit krassere og
kvassere.
Oprørsmagtene har altid havt hovedstyrken sin i de
unge veststatene; der var det «folkepartiet» blev dannet, og
der hører han hjemme, — han som mest av alle har arbeidet
frem radikalismen mellem republikanerne, — La Follette
fra Wisconsin. Han har i grunden hverken store talegaver
eller framifraa tænke-evner, La Follette; men han er et jern,
en arbeidsvilje. Han blir aldrig træt av at holde frem sit
program i tide og utide; han tvinger sig ind paa folk, hvor
meget de stræver imot, og med denne utrolige seigheten har
han vundet sig førerplads endog mellem dem som ikke liker
ham. Han vandt frem til guvernør i Wisconsin, og han brøt
det gamle partivælde der; han drev frem love som gav plads
for direktefolkestyring, han fik istand forsikringslove for
arbeidsfolk, og han fik sat strenge grænser for jernbaneselskapene
og alle de andre storkapitalistiske tiltak. Saa blev han
unions-senator, og i senatet blev han smaat om senn høvdingen for
de «progressive» republikanere, fordi han aldrig gjorde
avslag. Der har han især kjæmpet for at faa minket paa den
værste verjetolden, den som bare var til vinding for enkelte
pengefolk, og han har holdt en større og større flok fast
omkring dette kravet, saa en til slut i sandhet kunde tale om et
progressivt parti. Det har han æren for.
Det kunde ikke nytte for de radikale republikanere at
gaa over til motpartiet, demokratene. De kunde nok
mangen gang slaa lag med demokratene i toldstriden; for
demo-kratene holdt fast paa det gamle toldprogram met sit,
frihandel. Og demokratene hadde ikke heller nogen samhug
med de kapitalistiske truster; for disse var helst industri-truster
og saaledes tap for raavare-avlerne i sørstatene. Men ellers
34 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
