Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledende ideer i fransk historieskrivning.
529
kelt og ser mennesket i hele denne 1000 aars utvikling som
det samme, bevirker, at billedet blir skjævt; men det er
allikevel et værdifuldt videnskabelig verk, som gir nye syner.
Fustel de Coulanges var saare lærd. Han gik aldrig frem
uten med støtte av dokumenter; men han skjelnet ikke mellem
kilde og beretning. Han var en «grand liseur des textes»;
han fortolket dem mønsterværdig; men han kritiserte dem
ikke filologisk, saa han kom til at godta værdiløse kilder.
Det blev da her den tyske tekstkritik, som brøt nyt land.
Den kom ind i Frankrike i den romanske filologi; men den
fik først varig indflydelse paa historieforskningen efter 1871.
Dette aar danner et avgjørende skille i den franske
historieskrivning. Historikerne søker som de danske efter
1864 en gjenreisning. — De generaliserende historikere
søker i fortiden oprindelsen til det nye Frankrike og mener
at kunne gjenopbygge Frankrike videnskabelig efter den
lære, de har fundet i historien.
Historieskrivningen blir grundigere og patriotisk.
Vi ser det i Fustel de Coulanges’s berømte manifestartikel
i «Revue de deux Mondes», hvor han antyder sin romanistiske
teori. Han sier her, at de tyske historikere er den tyske
hærs avantgarde. Deres videnskap er et middel til at erobre
nyt land og har ikke sit maal i sig selv. Videnskapen har
intet fædreland, men det er nødvendig n u i sandhetens og
videnskapens navn at stanse denne nye, tyske invasion.
Fustel deCoulange vilde i sin bok «Histoire des institutions
politiques de fancienne France» gjøre det samme som Taine
for den nyere tid og han hadde planlagt gjennem 4 bind at
komme op til revolutionen; men da hans berømte teori om.
at den germanske invasion i Frankrike ikke hadde hat saa
stor betydning, som man hadde tillagt den, at lensadelen
hadde sit utspring i sociale forhold i romertiden, i de romerske
godseiere og ikke i det germanske hirdfølge, vakte voldsom
motstand, og der fremkom beskyldninger mot ham for mangel
paa videnskabelighet, Ijlev han nødt til at omgjøre det, og
verket blev opløst i en række fortrinlige, lærde monografier.
Det er det forfærdelige indtryk fra krigen og fra
kommunen som bragte Taine til at skrive «Oprindelsen til det
moderne Frankrike». Den er ikke saa meget en historie om
revolutionen som et forsøk paa at komme til en politisk op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
