Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Budgettet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
Einar Einarsen.
I motsætning til nutidens normative budgetsystem var
det karakteristiske for datidens offentlige finansforvaltning
det saakaldte «fondssystem» eller, som man mere spydig
har benævnt det, «æskesystemet» eller «skuffesystemet». De
offentlige indtægter og utgifter var nemlig i stor
utstrekning henlagt til en række av. særfonds og indgik ikke i
eller utbetaltes ikke av en fælles offentlig kasse med fælles
regnskapsførsel og under en fælles forvaltning, saaledes som
nu er det regelmæssige. De forskjellige offentlige formaal og
offentlige foranstaltninger hadde gierne hver sit særfond, hver
sin skuffe, hvori de dem vedkommende indtægter puttedes
og hvorfra de dem vedkommende utgifter betaltes. Til det
enkelte statsformaal, den enkelte statsforanstaltning var der
gjerne engang for alle henlagt visse faste bestemte indtægter,
der skulde anvendes og kun anvendes til vedkommende
formaals eller foranstaltnings fremme, og som paa den anden
side ogsaa var ment at skulle være tilstrækkelig hertil.
Saadanne fondsindtægter var først og fremst de til
vedkommende formaal eller foranstaltning knyttede driftsindtægter
og indtægter av gebyrer eller sportler i anledning av samme,
dernæst de til vedkommende formaals eller foranstaltnings
fremme specielt paalagte skatter eller avgifter, endvidere
indtægterne av de hertil «doterte» statseiendomme og statsaktiver,
samt endelig, hvis det ikke kunde undgaaes, ogsaa et engang
for alle bestemt aarlig tilskud av «finanserne» eller «kongens
kasse». Paa den anden side var der ogsaa omvendt til visse
arter av offentlige indtægter henlagt visse bestemte utgifter,
som disse indtægter alene eller hovedsagelig skulde anvendes
til, saaledes at altsaa vedkommende indtægter skulde danne
et eget fond til fremme av visse bestemte formaal.
Paa denne maate kunde der altsaa skapes et helt
kompleks av særfonds med særlige formaal og særlige indtægter
til fremme av disse og med særskilt kassehold,
regnskapsførsel og forvaltning, kort sagt egne «juridiske» eller
«finansielle» personligheter, som førte sin egen regnskapsmæssige
tilværelse. I stor utstrekning opnaadde man ogsaa det samme
ved en ganske enkel «delegation» av visse indtægter og
utgifter, ilten at behøve at oprette et formelig fond. Saaledes
blev som bekjendt de offentlige funktionærer i stor utstrekning
lønnet ved, at der tillagdes dem visse rettigheter eller av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
