Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Sendstad: Korn og krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608
Olav Sendstad.
ninger saa stor at vi under normale forhold skulde havt
relativt låve kornpriser. Priserne holder sig imidlertid
paafaldende høie. At dette til en viss grad skyldes den politiske
usikkerhet er neppe tvilsomt.
Allerede som forholdene er, betyder dette for vort lands
vedkommende en ganske betragtelig ekstraskat — og dog
allikevel næsten ikke at regne med i forhold til den
fordyrelse som vilde bli følgen, om en verdenskrig skulde
bryte løs.
En saadan er omtrent utænkelig i vor tid, sies der.
Resikoen for parterne er alt for stor, og der er desuten alt
for mange og alt for mægtige kræfter som holder igjen.
Ja vel. Der er utvilsomt mange og mægtige kræfter som
virker til at avverge en saadan katastrofe. Ser vi imidlertid
paa utviklingen, viser der sig en avgjort tendens i retning av
at skape to store magtgrupper. Snart kan det se ut som
den ene av magtgrupperne har l’aat et litet forsprang, men
straks efter viser det sig at den anden har hvervet en ny
interessent for sin gruppe og derved faat forspranget.
Ustanselig vokser som det synes ringene, og samtidig vokser
folkenes rustningsbyrder efter en før ukjendt maalestok.
Man kan derfor paa den anden side med adskillig ret
spørge: Vil det i længden lykkes at avverge den truende
katastrofe?
Skulde det f. eks. en dag vise sig at den ene
magtgruppe praktisk talt var herre over kornforsyningen, da var
dermed resikoen for at la det komme til en styrkeprøve
folden parts vedkommende betydelig formidsket og krigsfaren
derved betydelig øket, hvis da ikke motparten under en
saadan situation fandt det bedst at kjøpe freden til den pris,
den var at faa.
Under tilstande, som de her skitserte, staar vort land alt
andet end sterkt. Og det værste er at vor stilling svækkes
dag for dag.
I 1875 avlet vi pr. indbygger 2.44 hl. bygværdi
- 1900 — - - — 1.69 -
- 1907 — - - — 1.50 -
I 1875 var vi, om det rigtig hadde knepet, henimot
selvhjulpne med korn. Nu er det langt fra at vi er det.
Utviklingen har nemlig ogsaa paa andre maater forringet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
