Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anne Holsen: «Ærer de unge»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ærer de unge».
619
paa barnets fremtid op. Det blir nær sagt en
yndlingsbeskæftigelse for far og mor i stille stunder at fantasere og
utkaste planer for dette barn. Men er dette i grunden andet
end fra første stund av at være optat med at lægge sine egne
ønsker som det grundlag hvorpaa barnets fremtid skal
bygges op! Det er egoisme, intet andet, vel tilhyllet egoisme;
har intet av ærefrygt i sig.
At vente paa hvert selvstændig livstegn, at avvente og se,
det er at vise ærefrygt for det lille menneskeliv. Men i vor
jagets tidsalder blir der ingen ro til det. Her maa strækkes
og tøies i barnet for at faa det til at vokse i den retning de
voksnes ønsker gaar. Det lille liv knyttes straks til et espalier.
Men i et espalier er det som regel kun den ene side der
vender ut.
Naar man knytter et træ til et espalier, gjør man det
for frugternes skyld. Og i vort kultursamfund blir barnet
tøiet, strukket og bundet fast for frugternes skyld.
Et litet espalier-træ faar en solvæg, det blir dækket mot
kulde, — og i sin tid blir det beundret og frugterne
fremvist. Men det var nok ikke egentlig meningen med træet at
det skulde vokse paa denne maate; men menneskene hadde
mest nytte av det slik.
Et litet espalier-menneskebarn, det nyder ogsaa godt av
sol og regn i rette tid, og det blir beskyttet mot kulde, og
det blir i sin tid beundret for frugternes skyld, og det blir
vist frem til forældrenes ære. Et slikt litet kunstprodukt er
en kilde til uendelig glæde for forfængelige forældre.
Om nu det lille espalier-menneskebarn hadde faat lov
til at skyte grener til alle sider og til at strække sig op mot
himlen! Det var dog bestemmelsen at livet skulde faa
utfolde sig frit.
Jeg synes at ha set at der hvor forældrekjærligheten
pretenderer at være meget stor, der fostres mest av
espaliermenneskebarn. Der er det mit barn. mit kjød og blod som
der skal hegnes og vernes om. Hvor blir ærefrygten for det
selvstændige liv av?
1 denne forbindelse mindes jeg hvad en lærer, jeg
troldet var nede i München, engang fortalte mig. Han var blit
kaldt tii en meget rik familie for at undervise deres eneste
barn, en liten pike. Hun var det yndigste, mest velopdragne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
