Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anne Holsen: «Ærer de unge»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ærer de unge».
621
kan tænkes at de kommer i strid med barnets ret til
selvutvikling, med dets trang til at leve et liv i overensstemmelse
med de kræfter som rører sig i det.
Men ser vi nu hen til hvordan nutidsmennesker har
indrettet sin levevis og til det milieu som vore barn og vor
ungdom fødes ind i og lever op i, saa maa vi vel si at det
er saa hindrende for en alsidig utvikling som det er mulig
at tænke sig. Det maa bli espalier-menneskebarn som
kommer til at opelskes.
Vi voksne har indrettet os slik som vi med vor
indsnævrede opdragelse har følt trang til. Og vi opdrager
barnene til at fortsætte. Og dette gjælder alle samfundslag, de
bedst stillede som de daarligst stillede. Men først og fremst
gjælder det forholdene i byerne. Mindst trætfer kritikken den
jevne, arbeidende klasse ute paa landsbygden. Fortsætter vi
paa denne maate med at opdrage barn, kun med tanke paa
det milieu de skal leve i, uten tanke paa barnet selv, hvor
vil det saa ende om nogen generationer? Jeg kommer til at
tænke paa den skjønne La France-rose, som snart vil
forsvinde med al sin fuldkommenhet.
«Ærer de unge» kræver ubønhørlig at vi voksne
forenkler vort levesæt av hensyn til barnene. Men det sker
først naar vi sætter os andre maal for livsførelsen end de 1111
gjængse blandt alle stænder og samfundsklasser.
De fleste jevne bra forældre ønsker sikkert at gi barnene
en saa god opdragelse som mulig. Men til en god opdragelse
hører først og fremst at barnene gives leilighet til at ta alle
evner i bruk, frit og uhindret, saa de kan vokse og suge
næring for sin aand der hvor de finder den. Og ikke alle
barn tinder næring for sin aand der hvor forældrene mener
at den er lagt tilrette for dem. Fri utvikling av evner og
anlæg, at barnene faar ret til al utvikle særskilte evner og
anlæg fører til selvstændighet, peker mot personligheter.
Men staar det som idealet for nutidens forældre at
opdrage barnene til personligheter!
Er ikke maalet snarere — allerede fra første stund —
mere eller mindre bevisst, at faa barnene færdige og
indlemmet paa en bestemt plads i samfundet! Blir det ikke en
æressak for de fleste forældre at faa barnene smukt formet,
saa de passer godt ind i samfundsbygningens mosaik!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
