Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
[Edv. Bull.
politiske partier gir — hver paa sin maate — uttryk for
nødvendigheten av at erstatte den gamle — «patriarkalske» —
organisation med nye sammenslutninger. Og disse
sammenslutninger faar derfor [betydning ikke bare i forhold til de
maal de arbeider for, men ogsaa i og for sig, udelukkende
som sammenslutninger av mennesker; vigtigst i denne
henseende er fagforeningerne og de politiske partier, som derfor
ogsaa i de sidste ti aar er blit gjenstand for et ivrig og
indgaaende studium. «Partiforskning» og «partihistorie» har alt
en rik literatur med egne periodiske publikationer baade i
Tyskland, Frankrike, England og Amerika, mens der her i
Norden endnu ikke er gjort stort paa dette omraade; en enkelt
liten del av dette studiefelt er det som skal behandles i denne
forelæsning.
I 1849 fik Danmark en «fri» forfatning; ifølge den skulde
den lovgivende forsamling vistnok deles i to kamre, landsting
og folketing; men i sidste instans berodde dog
sammensætningen av begge de to kamre paa «almindelig» stemmeret
(o: stemmeret som ikke var begrænset ved indtægt eller skat,
men bare ved alder, kjøn o. 1). De forviklede nationale
forhold i 50-aarene indskrænket denne forfatnings virkeomraade
meget sterkt, og da den efter tapet av Holsten og Slesvig i
1864 igjen skulde sættes i fuld kraft, lykkedes det at faa
stemmeretten til landstinget sterkt indskrænket og derved
gjøre dette ting til et organ for de besiddende klassers
interesser. Denne stemmeretsindskrænkning blev bare mulig ved
en allianse mellem godseiere og bønder; inden 10 aars forløp
viste det sig imidlertid, at den skarpeste politiske strid i
Danmark kom til at staa mellem bønderne paa den ene side,
godseiere og bourgeoisi paa den anden. En undersøkelse av
de skiftende interesser, som ligger bak alliansen og striden,
vil gi et grundlag for studiet av dansk partihistorie overhodet.
Efter den store landbrukskrise i 1820-aarene var det
danske jordbruk i sterk og varig vekst; i næsten 50 aar, fra
slutten av 20-aarene til slutten av 70-aarene, arbeider [det
under jevnt stigende konjunkturer. Fra omtrent 1850 av
begynder desuten en rask omlægning av bøndernes økonomi,
til en gjennemført pengehusholdning. De bedrede
kommunikationer og frihandelens gjennembrud i Vest-Europa skaper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
