Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Politiske partidannelser i Danmark indtil omkring 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
talrikst paa øerne, mens de i Jylland aldrig spillet nogen stor
rolle; bønderne var her fra gammel tid av selvstændigere,
vornedskapet har aldrig hørt hjemme her, og Jeppe kunde
vanskelig tænkes i Jylland; endnu den dag idag er 5/ö av
det hartkorn som ligger under len og fideikommisgodser,
paa øerne og bare Ve i Jylland (derav igien næsten alt i
Østjylland). Eftersom Jylland træder stadig sterkere- frem,
maa bøndernes politik ændres baade i sin aand og i
formaalene.
Ved siden av denne forskyving av landsdelenes
indbyrdes forhold staar opløsningen av det gamle klasseforhold
i landbruket. Den var alt begyndt ved de store
landboreformer i slutten av det 18de aarhundrede (stavnsbaandets
løsning, hoveri- og tiende-avløsningen o. s. v.), stanser saa
i krigens tid og de daarlige tider efterpaa, men tar igjen
fart fra omkring 1830 av. For det første utjevnes det
traditionelle skarpe skille mellem «hovedgaarder», «bondegaarder»
og «huse»; store gaarder blir utstykket og smaa slaat
sammen, saa at der danner sig mange nye eiendommer, som
staar paa grænsen mellem to og to av de gamle, som regel
meget ensartede grupper. Samtidig er eiendommenes antal
blit større og altsaa gjennemsnitsstørrelsen mindre. Særlig
de smaa jordbruk (med under 1 td. hartkorn) er tiltat meget
sterkt (i de 50 aar 1835—85 fra 62 000 til 150000, mens de
mellemstore, egentlige bondegaarder bare øket fra 66 000 til
73 000, og herregaardene fra 800 til 900), deres jord er, som
salgspriserne viser, bedre brukt end de større gaarders;
«husmændene» kan nu leve av bruk saa smaa at de før ikke
kunde fø en familie, og sammen med de smaa gaardmænd
danner de en stadig talrikere og betydningsfuldere del av
landbefolkningen. Utstykningen hænger sammen med den
raske overgang fra fæste til selveiendom (i 1850 fandtes der
21500 fæstegaarder paa tilsammen 113 500 tdr. hartkorn; i
1882 var der bare igjen 5 000 paa tilsammen 26500 tdr.
hartkorn); hverken fæster eller godsherre har nogen interesse av
at utstykke jorden; selveierbonden vil derimot være tilbøielig
til at sælge væk parceller for at skaffe penger eller til at dele
gaarden mellem sine barn.
Naar godseierne solgte fæstegaarder til selveiere i stor
utstrækning, fik de mange penger mellem hænderne, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
