Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Liestøl: Seippels «Persiske vers»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seippels «Persiske vers».
643
Hos os har Omar hittil været litet kjendt. Vi. har heller
ikke hat nogen oversættelse av ham til nordisk sprog. En
dansk oversættelse av Fitzgeralds gjengivelse gir ikke noget
begrep om den engelske oversættelses poetiske rigdom og
skjønhet. Men for nogen dage siden utkom der paa Olaf
Norlis forlag en bok: «Persiske vers, etter Omar Kajjåm,
Hafis, Karabkuhi», ved professor Alexander Seippel. — Seippels
udmerkede oversættelse av Mose-bøkerne til landsmaal er vel
kjendt. Mindre bekjendt er det vel at han fra tid til anden
har utgit oversættelser av persiske digte (i julehefter,
tidsskrifter, aviser). I sin nye bok har han ogsaa optat det
meste av disse tidligere publicerte digte. I den første
halvdel av boken finder man en række mindre digte, mest
kjær-lighetskvad, av Hafis og Karabkuhi — noget av det
skjønneste som verdensliteraturen har at opvise. Den sidste halvdel
er viet Omars ruba’ijåt. Oversættelsen er overalt utført efter
grundteksten, men for Omars vedkommende er Fitzgeralds
oversættelse raadspurt av og til. Mange strofer i Seippels
oversættelse, og det flere av de bedste, gjenfindes ikke hos
Fitzgerald. Begge oversættere har nemlig bare gjort et litet
utvalg av de ruba’ijåt som tillægges Omar. Ordningen av
stroferne er ogsaa vidt forskjellig hos Fitzgerald og Seippel.
Ruba’ijåt er enkeltvers — stev — og man maa ikke vente at
finde noget sammenhængende livssyn utviklet i en række
ruba’ijåt. De kan være digtet til de forskjelligste tider, og
kan likesaa gjerne være uttryk for en forbigaaende stemning
hos digteren som for hans dypeste og bedst overveiede
meninger om livet og tilværelsen. Hertil kommer det fortvilede
forhold at i de persiske haandskrifter er ikke versene ordnet
efter indholdet, men — alfabetisk. Mens Fitzgerald har
ordnet stroferne slik at de synes at danne en ramme om
digterens liv, har Seippel ordnet dem i en række optrin eller
avsnit, saa at der mellem hver gruppe med filosofiske,
tanke-tunge strofer kommer enkelte elskovs-strofer — en ordning
som uten tvil er mindre kunstig end Fitzgeralds.
Seippels oversættelse er et fuldendt mesterverk fra først
til sidst. Den taaler trygt at sammenlignes med Fitzgeralds
— noget som enhver kan overbevise sig om ved at jevnføre
de strofer som er fælles for begge. Likesom Fitzgeralds er
den meget fri — én strofe kan være opløst i to, llere strofer
sammendraget til én, stundom snarere en parafrase end en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
