Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Tischendorf: Indtryk fra arbeiderlivet i hovedstaden. II. Fabrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra arbeiderlivet i hovedstaden. (547
disse og om de blev passet godt nok. Arbeidernes
ubehageligheter og manglende velbefindende i fabrikken .interesserte
ham øiensynlig ikke. Han hadde endnu ikke lært at det
levende materiel kræver like megen omhu som det av staal
og jern. —
Ofte, naar jeg stod og slet paa min sneldekasse og hadde
kvalmefornemmelser i det uluftede, smudsige rum för
tankerne til andre landes fabrikker og forholdene der, f. eks. til
et slikt arbeidernes paradis som Port Sunlight og
mønsterfabrikken Cadburry i England, eller til de skinnende rene
tyske og hollandske fabrikker. — Naar maskinerne ikke
trængte min hjælp, stod jeg og pustet ut ved vinduet og
tænkte med beundring paa de praktiske amerikanerne, som
hadde kjørt veldædigheten og den falske menneskekjærlighet
paa porten, og fundet ut at det lønnet sig for
bedriften at indføre de bedste hygieniske anordninger og sørge
godt for arbeidernes trivsel. I fritiden læste jeg" om Sveriges
arbeidsgivere og det sociale arbeide. Hvor meget længere de
er kommet end de norske i forstaaelsen av at gode sociale
forhold er en av de vigtigste betingelser for at faa en duelig
arbeidsstok, og et godt utbytte av bedriften. — Norge har jo
mange bra fabrikker ogsaa, og’ arbeidsherrer som med
vaa-ken omhu sørger for arbeidernes vel, men vort vakre stolte
land har bedrifter som ikke er det værdig. Der kræves
utluftninger i form av kraftige lovparagraffer og en offentlig
opinion mot lederne av bedrifter, hvor ikke de
social-hygi-eniske forholdsregler gjennemføres. — Man fordrer jo ikke
av arbeidsgiverne, at de skal ruinere sig for at være
«veldædige» mot arbeiderne. Men en arbeidsgiver som fra sine
studiereiser hjemfører nye maskiner og indfører forbedret
driftsmaate uten samtidig at sætte igang de udmerkede
sanitære og sociale foranstaltninger til arbeidernes bedste som
bidrar saa meget til at gjøre de utenlandske fabrikker saa
overlegne i konkurransen — en slik driftsherre maa kaldes
en efterligger og kan ikke gjøre krav paa at bli betragtet
som et kultiveret menneske. Den slags tanker beskjæftiget
mig altid, mens mine kamerater, som gik i den vante tralt,
sat unge og glade paa kasserne og sang «Blue Bell». —
I mellemstunder sneg de sig ogsaa til at læse gruopvækkende
røver-romaner eller forsyne hverandres hoder med kunstig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
