Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Tyrkiets fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrkiets fald
al seire, men ikke i tilsvarende grad at utnytte seieren.
Denne skjæbnesvangre feil, som bare blev opveiet ved den
endda større feil, som Abdul Hamid begik ved motrevolu
tionen av 13. april 1909, har hat sine følger. Det system,
som holdt sit indtog under lettroenhetens og de larmende
demonstrationers tegn, har fra første stund manglet de væ
sentligste forutsætninger til at forståa situationens alvor og
utviklingens krav. Det er derfor ingen tilfældighet at de,
som dengang førte det store ord, har vist sig aldeles evneløse,
da det kom til handling.
Det vilde føre adskillig utover rammen av nærværende
artikel at gaa ind paa en nærmere utredning av de forskjel
lige feilgrep, som det ungtyrkiske styre har giort sig skyldig
i s::!cn det kom til magten. Som en almindelig bemerkning
gjælder, at det har fortsat i Abdul Hamids aand, og at det har
været like forsømmelig paa det nationale, sociale og kul
turelle omraade.
Denne merkelige likegladhet bunder i den utprægede kon
servatisme, som efter de bedste og paalideligste autoriteters
dom er typisk for den tyrkiske folkekarakter. Den alminde
lige tyrk staar ikke bare likegyldig, men likefrem uvillig over
for ethvert fremskridt, og det traditionelle vanstyre, som riket
har lidt under i slegtled, har ikke været istand til at vække
nationen op av dens sløvsind. Av denne grund betegner revo
lutionen av 1908 mere en personförändring end et system
skifte noget i likhet med frihetstiden i Sverige, hvor et
oligarki av politiske strebere tilranet sig den gamle enevolds
magt og drev sit spil til landets fordærv, mens nationen som
helhet stod utenfor, henvist til at bære følgerne av vanstyret.
Sit første og største ansvar overfor sit folk og historien
har det ungtyrkiske styre paadraget sig ved sin forsømmelig
het overfor den tyrkiske hær. Da revolutionsmændene kom
til magten ved Abdul Hamids fald, overtok de rigdomme,
hvis størrelse var imponerende. Paa egte orientalsk vis
hadde sultanen i aarrækker hopet op masser av død kapital,
som nu ved konfiskation og salg blev sat i bevægelse med
det formaal, het det, at tjene de offentlige interesser. Særlig
blev det fortalt vidt og bredt og i almindelighet ogsaa trodd,
at disse pengemidler skulde gaa til en reorganisering av den
tyrkiske armé efter tysk mønster, med de ledende principper
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
