Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Tyrkiets fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrkiets fald.
krævet enorme ofre. Fiendens kanoner og geværer taug; men
da kampens spænding var over, meldte der sig en ny fiende
hungeren som der ikke var noget middel til at møte.
De tyrkiske tropper, hvis nøisomhet er et ordsprog, hadde
sultet i flere dage. Næste morgen hadde de ivente ikke
mat og forpleining, men nye kampe, som maatte utkjæmpes
med suiten mave overfor en energisk og tapper motstander.
Disse uhyrlige utsigter gjorde hæren fortvilet, og i nattens
mørke brøt den sammen. Der blev panik. Soldaterne kastet
alt, sine tomme ransler og sine unyttige geværer halv van
vittige av sult, «paa jagi efter et usynlig brødstykke», som
det blev sagt i et av de radikale organer.
Disse kjendsgjerninger, som kan suppleres med beret
ninger om, hvorledes aanden i den tyrkiske hær det
intime forhold mellem soldaten og hans nærmeste overord
nede opover til kaptein, som hvilte paa en gammel tradition
er brutt ned under det ungtyrkiske styre; hvorledes de
unge officerer, som er sendt til Tyskland med offentlig sti
pendium, er kommet tilbake med tyske officersanskuelser og
metoder, som aldrig kunde slaa rot i Tyrkiet; hvorledes
arméstyrelsen har set igjennem fingrene med sine leveran
dører, saa man oplevet at store leverancer av sprænggranater
delvis har været übrukelige, og at patronerne har vist sig
ikke at passe til geværerne alt dette gir en saa uttøm
mende forklaring paa de umiddelbare aarsaker til Tyrkiets
fald, at det for den saks skyld næsten kunde synes overflø
dig at komme med yderligere beviser.
Allikevel er dette bare den ene side av saken. Den an
den er Tyrkiets stilling utad de folkekræfter, som har
været i stadig vekst paa Balkanlialvøen i sidste menneske
alder, indtil de sommeren 1912 gik op i den politiske enhet,
som heter Balkanforbundet, og som har staat en saa ypperlig
prøve baade under krigen og de resultatløse forhandlinger i
London. I denne forbindelse maa ogsaa nævnes stormag
ternes stilling til Balkanspørsmaalet hele den forargelige
komedie av indbyrdes skinsyke, av evneløshet til samlet op
træden, av offieiel likegyldighet overfor det Abdul Hamidske
vanstyre, altsammen omstændigheder, som denne mester i
forstillelseskunst forstod at vende til sin egen fordel. Denne
komedie har overlevet Abdul Hamids fald, og under «parla-
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
