Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walther Halvorsen: Kunst og kunstforhold ute og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Walther Halvorsen.
skriver Matisse i sin berømte artikel «Notes d’un peintre» i
«La Grande revue» december 1908. Jeg tænkte paa dette,
da jeg fra van Goghs fire såler kom ind i det lille rum,
hvor 20—30 billeder av Cézanne var utstillet. Der var ingen
av hans største arbeider, men et par-tre landskaper, et stil
leben, tulipaner og portrætter, deriblandt Tilla Duriéux
Cassierers «Mand med korslagte armer». Her er den rolige,
behersket lidenskabelige tale. Her er hver gang en ny op
levelse, fordi hvert penselstrøk for kunstneren seiv var en
stille opfindelse. Dette er maleri i egentlig forstand, dette
er komposition, alt er klarhet og intet er forvirring, fordi
kunstneren seiv har hat fuld bevissthet om kompositionens
nødvendighet. Og farven er «brændende som stille ild og
delikat som en blomst».
Hvor det har været vanskelig at tinde paa anekdoter av
disse billeder. De fortæller bare om arbeide.
Det er fra Frankrike, den er blit utsendt denne mægtige
bølge, som har reist bevægelse i alle moderne ländes kunst
liv undtagen Danmarks da, det land forstaar fremdeles
like merkelig at hjemmeføde sig med kunst. I tysk kunst
har den bragt en forvirring, som foreløbig ser haabløs ut.
«Ce que je poursuis par-dessus tout, c’est I’expression,» skriver
Matisse. Og han uttaler om fremstillingen av det valgte motiv:
«Je ne puis pas distinguer entre le sentiment que j’ai de la
vie et la facon dont je le traduis.» Endvidere: «En s’éloig
nant de la representation littérale du mouvement, on
aboutit å plus de beauté et plus de grandeur.» Denne til—
ladelse til «at fjerne sig fra den bestemte fremstilling av be
vægelsen», dette, som gir en kunstner større personlig fri
het i gjengivelsen av sit emne, har tyskerne graadig forstaat
som signal til utfoldelse av den frækkeste ukyndighet og
svindel. Jeg erindrer mig de tyske såler paa utstillingen. Et
par kunstnere viste vilje til at arbeide ordentlig og ærlig
de hadde karakteristisk nok været elever av Matisse. Resten
var forfalskere av van Gogh, Cézanne og Greco eller de vildeste
tungetalere. Paa et par steder traf man ogsaa de moderne
syd-tyskere og russere og gjenkjendte dem fra deres fag
skrift «Der blaue Reiter». Der er det metode og admini
stration i galskapen, der defineres den og forlanger sin be
rettigelse som utledet av hæderlig kunst. Jo mere kaotisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
