Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Verdensanskuelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yerdensanskuelse.
seiv, slik som vi oplever den, staar avgjørende vidnesbyrd
at læse. Disse vidnesbyrd er skikket til at vække den tro i
vört indre, at der er mening i tilværelsen, storhet, ja paa
en eller anden maate noget saadant bak det hele, som det
vi kalder for aand.
Der var llere ting som her kunde nævnes, slikt noget
som det indbyrdes aandsslegtskap hos fornuftvæsenerne,
den logiske tankes gyldighet, det originale i hver individuel
menneskepersonlighet. Men jeg skal indskrænke mig til at
fremhæve et argument som synes mig i særlig grad vigtig,
fordi det er saa haandgripelig:
Det er enheten i ver denskonstr uktione n, slegt
skapet imellem verdens grundstoffer, samholdet i
verdenskræfterne, de en sarte de naturlove.
Byggematerialet, det materielle byggestof, er ett og det
samme. De enkelte stoffer i naturen er ordnet som led i
en sammenhængende kjede. En av den moderne videnskaps
mest vidtrækkende sandheter. Jeg minder om Mendelejeffs
lære om det periodiske system. Grundstoffene, elementerne
lar sig ordne elter atomvegter. Deres fysikalske og kemiske
natur kan bestemmes efter et ensartet princip. Saa sikkert
blev dette straks gjort, at Mendelejeff seiv kunde si forut
vegten og egenskaperne hos et element som først blev op
daget 15 aar senere. Der maa være slegtskap mellem disse
grundstoffer, og slegtskap peker tilbake paa fælles herkomst.
Kanske har alle elementer tilslut samme rot. Den gamle
lære om stoffets enhet’ er blit en moderne tanke. Tanken
har faat ny støtte i radiumvidenskapen. Radium er jo seiv
bare et overgangsemne som altid dannes paany og uteri
stans opløser sig i andet. Vi rører her ved vor tids store
naturnyheter. Radiumgranskningen har for det første vist
at under overgangsprocessernc blir uhyre meget varme ut
løst. Det maa ske noget med radiumets egne atomer. Saa
litet som det er, saa maa dette atom være skuepladsen for
mekanisk-kemiske processer. Indi atomet maa en tænke sig
elektrisk ladede smaadele, de saakaldte elektroner. Deres
tal, deres grupperinger maatte da gi grundlaget for de kemi
ske forskjelle. Nu er elektriciteten en helt ensartet verdens
foreteelse. Hele naturens grundlag vilde paa den maate
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
