Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Verdensanskuelse - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samme vidunderlige harmoni og enhet!
Verdensanskuelse.
Denne tro blir end yderligere stadfæstet ved det vi lin
der paa et andet hold. Jeg tænker paa de saakaldte
naturlove.
Overalt, saa langt en har kunnet øine, er kloderne i sine
bevægelser og sit indbyrdes forhold bestemt ved det vi efter
Newton kalder tyngdeloven. Princippet om de store masser
gjør at kloderne holder paa sin atmosfære. Ogsaa bevægel
serne, deres retning og hastighet er avgjort av samme grund
lov. Planeterne ligger omtrent i samme plan i baner som er
omtrent cirkelformet ; bevægelserne gaar for det meste (om und
tagelserne cfr. Birkelands teori!) i samme retning. Vor sol og
de andre stjerner vandrer frem med omtrent samme fart.
Lignende maal, samme talforhold, beslegtede energifor
mer møter os igjen, om vi ser paa enkeltheterne i naturens
spil. Det som sker paa tilværelsens skueplads, holdes saa at
si i klammer av to faktorer. Princippet om energiens ved
likehold og sparsomhetsloven —, loven om det mindst mu
lige kraftspilde. Verdensverket drives i det smaa som i det
store av bevægelseslovene, med tal og med övergånger, som
lar en ane at der er sammcnhæng tilstede. Saadanne be
vægelser er svingninger i æteren, i de elastiske legemers
molekyler; vi merker dem som lys, elektricitet, lyd, varme.
Saa er der den nye sum av naturiagttagelse: katodestraalerne,
xstraalerne, de radioaktive straaler. Naturvidenskapen ar
beider paa at ordne dem ind i de tidligere kjendte energisyste
mer. Slegtskapet med ionerne i elektrolysen ligger i dagen.
Vi nærmer os i naturopfatningen uten tvil mere og mere
til enheten. Det enkle er sidste resultat av analysen. Alt
bevæger sig, lærte Heraklit. Men han lærte ogsaa —og med
rette: Alt bevæger sig symmetrisk, alt hører sammen til en
helhet, styret av fælles love, hvilende paa en fælles grund.
Her er det ute med enigheten. Om den sak kan en
gjøre sig egne tanker. Men kjendsgjerningen seiv virker
overvældende.
Et verdensbillede maa, for at bli fuldstændig, konstrueres
ikke fra ett, men fra to utgångspunkter. Som ellipsen har to
Hvordan kan dette være blit saa?
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
