Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Smaa minder om Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMAA MINDER OM BJØRNSON.
FOREDRAG VED EN LÆRERSKOLE AV REKTOR.
Mine venner!
Da, for halvandet aar siden, budskapet om Björnsons
død kom til landets skoler, var det flere steder at man sam
let sig straks og saa tilbake paa hvad vi hadde hat i ham. Jeg
følte mig ikke den gang oplagt til at gaa saa hurtig tilverks,
men tænkte mig at vi altid skulde finde en beleilig stund til
at ta hans billede frem og glæde os ved det.
Nu er denne stund kommet, og jeg haaber som en belei
lig stund.
Dere maa imidlertid ikke tro at jeg her vil levere hver
ken en oversigt over Björnsons liv eller en bedømmelse av
hans digtning eller en vurdering av hans øvrige livsgjerning.
Dette er skedd sker og vil ske ved andre. Jeg vil blot
meddele endel smaa personlige minder og paa den maate
fortælle Dere hvorledes Bjørnson har tat sig ut om jeg
maa bruke dette uttryk for en som paa det nærmeste var
hans samtidige og har været i nogen berøring med ham.
Første gang jeg hørte Bjørnson nævne, tror jeg var da
jeg engang i et av de første studenteraar omkring 1855
eller saa – traf professor Ernst Sars. Professor Sars
hvem jeg hadde den fornøielse at kjende fra skoledagene -
var som ung student en meget streng dommer over sin sam
tid. Jeg husker at han ved en bestemt leilighet gav den et
vidnesbyrd som ikke var smigrende, d. v. s. han heglet den
igjennem saa det var en fryd at høre paa, helt «festlig», som de
unge literater nu uttrykker sig. Der fandtes ikke det man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
