Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Smaa minder om Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Fasting.
ende. Ingen ophidselse i forsamlingen, hvori der vistnok
ogsaa var motstandere, men en kraftig, taknemlig tilslutning.
Og saa baketter et uforglemmelig litet festmaaltid. Der var
«Dagbladebs redaktør Lars Holst («Verdens Gang» var for
øieblikket i unaade), der var vor fælles høihjertede veninde
Dikka Møller, der var redaktør Velle, der var stortings
mand doktor Borch, der var avdøde sakfører Olav Ai ve
sen og vel et par andre. Jeg var ganske stolt over at ha et
saadant selskap hos mig. Men som man siger, nåar det kom
mer, kommer det alt paa én gang. Som vi sat i haven ved
vor kaffe, stiger der ind en ung mand, blek som marmor,
med et deilig sort håar ned over panden, et drømmende,
næsten rørende uttryk, en tjener ledsaget ham. «Mit navn
er Herman Bang.» Altsaa den bekjendte digter. Han
tænkte at holde en oplæsning paa stedet, forhørte sig om lo
kale o. 1. Han blev sittende en stund. Jeg erindrer en
ytring av ham hvormed han karakteriserte sig seiv: «Jeg er
en stor kunstner paa et litet omraade.» Formodentlig et
træfrende uttryk. Han og Bjørnson kjendte hinanden natur
ligvis, men jeg vet ikke hvad grunden var, jeg tror ikke B.
syntes om avbrytelsen nok er det, straks efteråt hr. Bang
var kommet, lød B.s kommandorøst: «Spænd for, nu kjører
vi til Torsø» (fru Møllers hjem) . . . Ja, nu er ogsaa Herman
Bang borte.
I begyndeisen av 90-aarene hadde jeg et literært mellem
værende hvortil der knytter sig adskillig interesse. Jeg hadde
længe følt migirriteret over dentarvelighethvormed vort universi
tets eneste fest, immatrikulerings-eller stiftelsesfesten, var utstyret
Utstyret bestod i at en mandskvartet sang et par vers av en
sang av A. Munch, «Helligt er studentens kald», ovenikjøpet
en omdigtning av Uhlands «Heilig ist die Jugendzeit», og til
en tysk melodi. And-etsteds, f. eks. i Danmark, blev der ved
universitetsfesterne, hvorav der er llere, sunget særskilt dig
tede og komponerte kantater. Jeg satte mig da i forbin
delse med andre interesserte, der blev nedsat en komité, oa
vi enedes om at henvende os til Bjørnson med anmodning
om at skrive en kantate til bruk den 2den september, hvad
han gik ind paa. Senere anmodct komiteen Grieg om at
skrive musikken, men han undslog sig: det vilde ha været
ham kjært, ikke mindst fordi Bjørnson hadde forfattet tek-
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
