Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
se sig tilsidesatte for langt yngre, om end meget lovende
Mænd blandt Universitetets Stipendiater. Især synes dette
betænkeligt i et Land som vort, der med dets indskrænkede
Litteratur savner den Opmuntring for Videnskabsmanden,
som tilbyder sig i de fleste andre Lande.»
Ludvig Kristensen Daa kom da heller ikke til at utrette
stort som professor. Hadde han levet under større forhold
eller i vor tid, vilde han med sine kundskaper og sin evne
til at gi sine tanker en træffende pointeret form kunne være
blit det salt vi i saa høi grad trænger i vor politik.
Daas medansøker Oluf Rygh blev dog alt i 1863 pro
fessor efter P. A. Munchs død. Rygh var en samvittighets
fuld gransker, næsten genial i sin usvikelige paalidelighet og
nøiagtighet, men uten tændende fantasi, nøktern og virkelig
hetstro. Ryghs interesser blev desuten tidlig draget væk fra
historien og over til arkæologien; han gik tilslut i 1875 over
til at bli professor i dette fag. Som bestyrer og ordner av
oldsakssamlingen i Kristiania og fremforalt gjennem sine
banebrytende undersøkelser av vore stedsnavne er
det Rygh har indlagt sig varige fortjenester.
Men litt efter litt rykket andre mænd op og tok arven
op efter P. A. Munch; det var Ludvig Ludvigsen Daae,
Ernst Sars og Gustav Storm 1. Har De set disse tre mænd
og kjendt dem, saa vil De sikkert indrømme at mere forskjel
lige mænd har aldrig virket ved hinandens side i samme fag.
ErnstSars ikke høi, spædlemmet, med rene, skarpt skaarne
træk, haaret, som bølger om den høie pande, og det lange,
hvite skjeg; denne mand gir uvilkaarlig indtrykket av at
være tænker og filosof. Men det fine smil, som spiller rundt
læberne, og de kloke, gjennemtrængende øine vidner om at
han kjender menneskene og ikke er en ufrugthar drømmer og
stuelærd. Og dette indtryk av filosof, menneskekjender og
politiker blir endda sterkere, nåar vi hører hans tales jevnt
glidende strøm; aandfuld, litt sarkatisk undertiden og ofte
krydret med træffende anekdoter, men altid klok og avveiet,
1 Ogsaa professor Yngvar Nielsen burde naturligvis nævnes. Men
han staar endnu midt oppe i sit virke og vil efter al menneskelig beregning
endnu komme til at levere mange vigtige arbeider; det er derfor for tidlig at
uttale en mening om betydningen av hans virksomhet.
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
