Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Frihet, likhet, brorskap — og norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frihet, likhet, brorskap og norsk politik.
ikke naturlig. Hvor ofte skal det være nødvendig at minde
de konservative om, at det er ikke den naturlige ulikhet vi
vil tillivs den overlever desuten alle teorier og al politik
men den kunstige. Og spørsmaalet om sammenhængen
mellem de to arter ulikhet, ja det tror jeg vi kan behandle
paa samme maate som Rousseau i avhandlingen om ulik
heten. Han skriver: «Min opgave er ikke at undersøke, hvor
vidt der skulde være nogen væsenssammenhæng mellem de
to arter av ulikhet; ti det vilde være det samme som at
spørre om de som befaler nødvendigvis er mere værd end
de som adlyder om legems- og aandsstyrke hos individerne
altid staar i forhold til deres magt og rigdom, og det vilde
være et spørsmaal som passer sig for slaver, men ikke for
fornuftige og frie mænd, som søker sandheten.»
Vi er her hos os i den eiendommelige stilling at maatte
kjæmpe ikke bare for økonomisk frihet og likhet, men og
for sproglig frihet og likhet. Vi har to sprog, hvert med sin
utvilsomme livsret, sin raison d’étre, hvert med sine dyrkere
og sine troende. Og i aandsspørsmaal, hvor der vanskelig
kan tillægges llertallet større ret end mindretallet derfor
vilde ogsaa en folkeavstemning om sprogformen slik som
riksmaalsforbundet i sin tid vilde, været noget nær en uhyr
lighet maa der handles med varsomhet, og der maa
vaakes over individernes sprogfrihet. Enhver maa kunne
vælge sin sprogform og bruke den, men for aa kunne
vælge maa han skaffes et visst kjendskap til begge sprog.
Sproglig frihet og likhet er meningen med venstres sprog
program. Der har imidlertid været sagt, at den sproglige
likestilling" vil stille sig paatverke for det nye fællessprog, «det
tredje sprog*, det ene, nye nationale fremtidssprog som maa
komme, og som hegge de nnværende sprog maa gaa op i.
Langtfra: riksmaal og landsmaal skal følges ad, de skal altid
være likestillede; først likestillede i livet, siden likestillede
i døden. Men dette maa holdes for øie. Naar der nu er
tale om [retskrivningsreform, maa der sørges for likestil
lingen: begge sprogs retskrivning maa reformeres og det hen
imot hinanden, og de ord som i tale er like i begge sprog
maa ogsaa bli det i skrift. Der foreligger et brukbart grundlag
i indstillingen fra retskrivningsnævnden av 1908. Der maa
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
