Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 I fortalen til 2den utgave av « Reflexions».
Thorvald Aarum.
men myten opretholdt deres tro og satte dem istand til at
føre kristendommen frem til seier.
Og noget lignende var tilfældet med den franske revolu
tions kjæmpende skårer, deres fanatiske tro paa myten om
frihetens snarlige realisation var den kraft, som satte dem
istand til at overvinde den hele verden.
For vor tids arbeiderklasse er generalstreiken en saadan
myte. Det kan hænde, sier Sorel aapenhjertig, at heller
ikke den blir til virkelighet, men den vil hos arbeiderne op
retholde troen paa den sociale revolutions snarlige komme
og indgi dem den fornødne begeistring, hvad der saa end
maatte ske. Naar arbeiderne staar sammen i en streik like
til randen av hungersdöd, «fremkaldes der hos dem de
ædleste, dypeste, mest gripende følelser», og disse følelser
høines og styrkes ved propagandaen for generalstreiken. Men
ganske aapenhjertig skriver Sorel til sin ven Halévy1 : «Syndi
kalisternes generalstreik og Karl Marx’s katastrofiske revolu
tion er begge myter», altsaa et slags trylleformler be
regnet paa at holde modet og kampviljen oppe.
Ved hjælp av den saaledes til entusiasme opildnede
«revolutionære vilje» skal saa arbeiderne sættes istand til at
nedbryte de gamle produktions- og samfundsformer.
Men samtidig indebærer denne revolutionære vilje mulig
heterne for oprettelsen av en ny produktionsordning, og denne
vil bli bygget op paa en ganske ny moral, hvorefter der ikke
vil arbcides for penger eller materielle fordele, men hvorefter
enhver ofrer sig for det fælles vel med begeistring og utfører
sit arbeide likesaa uegennyttig som revolutionens soldater,
der ingen høiere lykke kjendte end at ofre sig for sin pligt,
pligten til at forsvare friheten. Cet effort vers la mieux qui
se manifeste en dépit de iabsence de tonte récompense perso
nelle immédiate et proportionelie (Sorel).
Sammenhængende med denne præken av handlingens og
den uegennyttige opofrelses evangelium er syndikalisternes
eiendommelige stilling til den demokratiske livsopfatning og
dens postulat om flertallets herredømme. Syndikalisterne
bestrider dette paa det heftigste og hævder en übetinget ret
for minoriteter ne til at sætte sin vilje gjennem paa trods
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
