Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Martha Drachmann Bentzon til en norsk veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Martha Drachmann Bentzon.
saadan ganske jevnt, saa jeg kan ikke tilskrive Italien nogen
katastrofisk Virkning i saa Henseende.
Hvad jeg er bleven snydt for med Hensyn til mit Hel
bred, har jeg imidlertid søgt at indvinde paa mit Arbejdes
Omraade. Kunsten kan jo heldigvis ikke regne og blæse
bort hernede, og jeg trængte ganske umaadeligt til at komme
den lidt nærmere ind paa Livet. Jeg har ogsaa følt mig saa
frisk overfor den som aldrig før, og saa sikker overfor Maa
den, hvorpaa jeg vil gribe Arbejdet med den fat. Det følger
af sig seiv at jeg ikke kan «gaa paa Museer» som andre
Mennesker. Men min Ryg er bleven stærkere, og jeg kan
bevæge mig noget mere end før, skønt min Fod desværre
har det alt andet end godt.
Saa tager jeg mig da et enkelt Kunstværk for, planter
mig foran det og fordyber mig i det. De kan siet ikke tænke
Dem hvad det er for en Nydelse. Det er utroligt hvad man
bliver opmærksom paa, nåar man saaledes skal gøre rede
for et Kunstværk i alle Enkeltheder. Det er næsten som man
skulde copiere det. Og man kommer til at elske og beundre
det paa en helt anden Maade, føler rigtig «Vidunderet» i
Kunsten med al den Respekt, som dette maa vække.
I disse Dage arbejder jeg med Raffaels pragtfulde Portræt
af Leo X i Galleria Pitti. Ellers kan jeg jo ikke komme i
Gallerier, som ingen Lift har; men her skulde jeg ind,
dette Billede maatte jeg have studeret tilbunds. Det er noget
af det vigtigste for hele Opholdet hernede. Saa fik jeg da
bestukket et Par Kustoder til at hjælpe mig op og ned ad
Trapperne, og en tredie til at give mig en Lænestol. Bare
man har den tilstrækkelige Villie, saa gaar det altsammen.
Og Italienerne er gennemgaaende saa hjælpsomme.
Hvad der har interesseret mig mere end alt andet er
imidlertid fire «nye» Statuer af Michelagniolo. Det er fire
paabegyndte Figurer til Juliusmonumentet. De fandtes tid
ligere i Boboli-Haven, indmurede i en Drypstensgrotte(!)
ja det er det værste jeg har set. Jeg har i sin Tid forvredet
Hodet og alle fire Ben under Forsøg paa at faa dem at se,
men de havde indgaat en saa inderlig Förening med denne
kunstige Drypsten, at al Spejden var forgæves.
I deres Ufærdighed eller Halvfærdighed giver de et saa
Men nu er de altsaa udgravede om jeg saa maa sige.
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
