Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Martha Drachmann Bentzon til en norsk veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Martha Drachmann Bentzon.
med en næsten hysterisk Glæde ; for jeg tror ikke De kan
forestille Dem, hvad det var for en Straf at leve i to Maaneder
i Firenze i Scirocco. Der stank efterhaanden som i en Kloak.
Nej jeg har faaet nok af Italien for lange Tider. Der skal
man ikke søge hen for sit Helbred! Men jeg har dog haft
stort Udbytte af Turen for mit Arbejde. Hvad Forstudier
det krævede, de er nu gjort. Jeg kan rolig sætte mig hen
og udarbejde min Bog. Det vil sige, endnu mangler jeg
noget af Galilei og Luther, men det kan gøres hjemme.
Og i tolvte Time fik jeg hvad jeg vilde have fra Archivio
Buonarroti. Men det krævede ogsaa to Maaneders sejge
Kamp og Udholdenhed overfor alle Ærgrelser Uforskammet
heder og Sendrægtighed. Det er utroligt hvad Italienerne
byder en i saa Henseende. Og skønt jeg blev den sejrende
kan jeg næsten ikke taale dem mere. Det er saa oprørende
at skulle møde alle disse idiotiske Hindringer for et alvorligt
og ærligt Arbejde. At skulle behandles som en Tyv eller
Spion, nåar man endelig nåar frem til at faa Dokumenterne
ihænde. Men jeg har altsaa haft dem, har læst dem og
gjort mine Optegnelser. Og det viste sig. at de var ganske
uundværlige for mig. De paa én Gang supplerer og under
bygger min Opfattelse af Forholdet mellem Leo X og
Michelagniolo.
Nej hvad De saa’ af mit Arbejde var ikke noget værd.
Det var kun de første famlende Forsøg nåar «der gaar Hui»,
nåar det begynder at forme sig for en. For en seiv er det
det aller betydningsfuldeste ; men det viser sig altid senere, at
det var kun et Skelet.
Hvor haardt jeg har slidt i Firenze, det mærker jeg
rigtig nu efteråt jeg er kommen hjem. Jeg kan ingenting
bestille; men det kommer vel igen. Angaaende N. N., saa
er jeg enig med Dem i, at hendes manglende Stilevne, eller
rettere hendes Mangel paa formende Evne vilde være en
maaske uovervindelig Hindring for hende, hvis hun vilde
forsøge den literære Vej. Men det er jo ikke den eneste, og
den skulde meget nødig vælges uden af de virkelig udvalgte.
Men der er paa den anden Side for mig noget meningslöst i
det, at et Menneske stadig samler ind, uden en skønne Dag
at føle Trang og Forpligtelse til at frugtbargøre det paa
den ene eller anden Maade. At lære er dog kun et Middel,
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
