Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Martha Drachmann Bentzon til en norsk veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen Bliehersvej. 5. XII. 10.
12 Samtiden 1913.
Breve fra Martha Drachmann Bentzon.
Jeg skulde skrive om Luther, men mange Dages Hoved
pine har gjort min Hjærne gold. Nej jeg er en umulig
Brevskriver for Tiden. Enten er jeg Idiot af Hovedpine,
eller jeg maser med Luther, til jeg ramler skilt ad. Hvis
De saa mit Skrivebord i dette Øieblik vilde al Forklaring
være overflødig.
Efter snart et helt Aars Spekuleren over denne Mand og
Indsamling af Stof etc., begynder det nu at forme sig for
mig; hvilket i Virkeligheden vil sige, at det begrænser sig.
I Begyndeisen føles det saa stort, at det er ganske uover
kommeligt. Først nåar det bliver proportionelt er det modent.
Jeg maa indrømme at det er de allerstørste Problemer jeg
har taget fat paa og jeg bliver nok levende brændt for
min Ugudelighed. Men her staar jeg Gud hjælpe mig Amen,
og kan ikke andet!
Og Linda [Murri] har været hos Dem! Ja er hun ikke
betagende? De véd ikke hvor det glæder mig, at I har
truffet hinanden, jeg har ønsket det saa inderligt og havde
haft isinde at antyde det i et Brev til hende, saa hun kunde
søge Dem, om hun følte Trang til det. Men nu kom det jo
saa meget kønnere. Kunde De ikke mærke hvor hun
trænger til at føle Kærlighed og Forstaaelse. Det er en
uendelig mildt tonende Vemod, der præger hele hendes
Væsen. De maa hilse hende hjerteligt fra mig.
Det glæder mig at I nu føler Jer hjemme i Rom. Ja
det er en By man skal leve i og leve sig ind i. Først
da aabenbarer den sig for en navnlig nu, hvor det nye
og ganske moderne slutter det gamle saa fast i sin Kres,
ofte paa en meget brutal Maade. Det «gamle» Rom, saadan
som jeg endnu saa’ det for 25 Aar siden, var en mere stem
ningsfuld Ramme omkring Oldtid og Middelalder, end de
elektriske Sporvejes og Bilernes Rom.
Hvis I giver Jer Tid til lidt rigtige Studier, saa vil jeg
foreslaa Jer noget, som jeg tror I vilde faa Glæde af. Tag
de to første Bind af: G r ego ro vi us, Geschichte der Stadt
Rom im Mittelalter (de findes i Bibliot. i den skandinav.
Förening) og sæt Jer til at læse, hvad han der skriver om
Roms ældste Kirker, og gaa saa efterhaanden Pilgrimsgang
til dem. Der er intet der for mig har fremtryllet Middel-
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
