Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske historikere.
historien. Konservativ og varm ven av Danmark som han
var, mottok han igrunden sterkere paavirkning fra dansk end
fra hjemlig forskning. Hans store forbillede var dansken
Caspar Pa lu da n-M tiller, og han satte som sit maal at
fortsætte Allens bekjendte verk «De nordiske Rige r s
Historie 1497—1536» ned til aar 1600. Dette Daaes verk,
som længe var forberedt og endog hadde fundet forlægger,
kom dog aldrig til at se dagens lys. Daaes lærdom og used
vanlige kunskapsfylde satte næsten bare frugt i en række
mindre skrifter og avhandlinger.
Ellers næret Daae i historien likesom i livet sterke sym
patier og antipatier. Det var menneskene seiv som inter
esserte ham, og han eide en sjelden evne til at gjøre svundne
slegters mennesker levende for sine læsere og tilhørere. Der
imot veiet han sjelden, som Gustav Storm, kildernes for
skjellige værd mot hverandre eller søkte at skille ut løgn fra
sandhet. Men allermindst var Daae filosofisk historieskriver;
han kunde vist aldrig seiv tænke sig at utforske begiven
heternes aarsaker og følger. Hans fag var den politiske
historie og især det 15de, 16de og 17de aarh.s. Han har
skrevet om Kristian Ts norske historie, om fru Inger til
Østraat og hendes døtre, om Christofer Trondssøn Rustung
og hans søn Enno Brandrök og hans datter «Skottefruen»,
som hadde været gift med Bothwell, og om mangfoldige andre
emner. Vikingetiden og sagatiden brød han sig mindre om.
Til studiet av vor ældste historie kræves jo kjendskap til
arkæologi, sproghistorie og andre historiske hjælpevidenskaper,
som Daae ikke var glad i, og lyst til dristige slutninger og
kombinationer, som heller ikke var hans sterke side. Hadde
vor sagatid været skildret i latinske krøniker, saa hadde
vel Daae ogsaa syslet mere med den. Men de islandske
sagaer laa igrunden ogsaa i ytterkanten av hans interesser.
Desuten hadde jo alt Munch og Keyser skildret denne tid.
Der hvor det trængtes studier av latinske kilder, arbeidet der
imot Daae med liv og lyst, og presteson som han var syslet
han gjerne med vor kirkes historie. Derfor hører «Norges
Helgener» og «En Krønike om Erkebiskoperne i Nidaros» til
Daaes bedste arbeider. Paa den anden side laa vel tiden
efter 1814 for nær op mot vor egen tid til at den i særlig
grad skulde kunne fængsle Daae. Det er karakteristisk at
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
