Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske historikere
staaelse av den gamle norrøne literatur, særlig kongesaga
erne. I sit skrift om «Snorre Sturlassøns historieskrivning»
viser han hvorledes «Heimskringla» harmonisk er vokset op
som blomsten av den islandske sagaskrivning. Han etterviser
Snorres kilder, giør rede for hans forgjængere og hævder be
tydningen av Snorres eget forfatterskap, ikke bare literært,
men ogsaa kritisk og videnskabelig. «Spørgsmaalet om Snorres
forfatterskab til «Heimskringla», maa ved G. Storms arbeide
om Snorre betragtes som løst og forfatterskabet fastslaaet for
bestandig», saa siger den første nulevende kjender, professor
Finnur Jönsson i Kjøbenhavn. Først gjennem Storms grund
læggende undersøkelse er vi begyndt at faa sikrere forstaa
else av sagaskrivningens tilblivelse. Storm har ogsaa ført
Snorre ut i livet igjen. Hans oversættelse av «Heimskringla»
har vundet indpas i de 1000 hjem; det er ikke bare en for
trinlig oversættelse, hvor alle skaldekvadene for første gang
fremtræder i paalidelig gjengivelse, men et selvstændig arbeide,
fuldt av oplysende anmerkninger og karter, som letter for
staaelsen.
I skarp, kritisk metode og i opnaaelse av sikre resultater
er. Storms «Studier over Vinlandsreiserne» kanske det betyde
ligste av hans arbeider. Munch og de ældre forskere hadde
blindt trodd paa alle sagaernes fortællinger om Vinlandsrei
serne og var i sin skildring gaat ut fra den saakaldte Groen
lendingajiåttr (« Fortællingen om grønlændingerne») i
Flatøyboken, fra slutten av det 14de aarh. Storm viser at
denne fortælling er fuld av usandsynligheter og urigtigheter,
og at vi maa lægge den ældre Eirik Raudes saga til grund.
Eiriks søn Leiv den heppne er den første, som er kommet
til Nordamerikas strande; fortællingen om Hvltramannaland
(«de hvite mænds land»), som Munch trodde paa, tilhører der
imot eventyrets verden. Storm viser ogsaa, og jeg tror med
fuld sikkerhet, hvor de lande har ligget som Leiv Eiriksson
opdaget, at «Helleland» er Labrador, «Markland» New-Found
land og «Vinland» Nova Scotia. Senere forskninger, frem
foralt Nansens kritik, har efter min mening ikke væsentlig
rokket ved Storms resultater. Ogsaa paa den egentlige histo
ries omraade har Storm været en av vore frugtbareste for
fattere. Overalt har han ved sit skarpe kritiske blik opdaget
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
