Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I tiden omkring 1870 gik William Rathbone Gr eg et
8 I fortællingcn Dombey and Son 1848
Sfinksens gaade.
erindring og undslap hans læber næsten mot hans vilje.
Græsk digtning og græsk filosofi seiret i dette historiske øie
blik over selve den seierrikeste romer, stemte ødelæggeren
i selve hevnens stund til humanitet, til graat for sine fiender,
det er denne tanke, som har foresvævet Polyb. Det er denne
vemodsfulde, men ogsaa trøsterike følelse, som dirrer gjennem
hans ord.
Hvis vi fra oldtiden med ett sprang hensætter os til den
nyeste tid, møter der os en lignende företeelse. I løpet av
den samme store moderne tidsalder, hvori den engelske
historieskriver Macaulay forherliget den britiske verdens
erobring i lignende uttryk som de, hvori Polyb omtaler den
romerske, i selve det britiske verdensrikes mægtigste og
stolteste tid hændte det, at den ene engelske forsker efter den
anden begyndte at gruble over spørsmaalet om nationernes
fremgang og forfald. Vilde ikke den samme skjæbne, som
hadde rammet alle tidligere verdensriker ogsaa ramme det
britiske? Var der ikke allerede nu, midt i den høieste vel
magt, tydelige tegn paa begyndende forfald, kunde der
ikke likefrem paavises virkende kræfter, som, om de fik fort
sætte sin virksomhetuforstyrret, med naturnødvendighet maatte
føre til englændernes og andre moderne nationers forfald?
Carlyle’s profetiske advarsler og klager over en indre
sygdom «skjæbnesvanger lammelse», «kronisk koldbrand»
—, som undergrov den moderne kultur (i Past and Present
og Latter-Day Pamphlels), disse jeremiader møttes ganske vist
av Macaulay med en skarp avvisning, uten direkte personlig
polemik 1. Ogsaa Dickens, som forøvrig blev sterkt paa
virket av Carlyle, avviste den romantiske forherligelse av for
liden paa nutidens bekostning 2. Men er det ikke Macaulay
seiv, som i tilknytning til Gibbon taler om, at en fremtidens
ny-zealænder maaske engang vil vandre omkring som turist
paa Londons ruiner, likesom Victor Hugo (i digtet LArc
de Triomphe, 1837) drømmer om den tid, da alene «Karl den
stores tvende taarne av granit» og Napoleons triumfbue og
Vendomesøilen skal vise, hvor Paris engang laa?
1 I begy.idelsen av det første og’ især i slutiiingen av det tredje kapitel
av Hisfory of England.
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
