Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
De vesterlandske folks middelalder, den kulturelle reduk
tions eller förenklings tid, bør efter min opfatning regnes
omtrent fra utgangen av Antoninernes tid (ca. 180 efter Kristus)
til litt før begyndeisen av korstogstiden, et tidsrom av henved
900 aar! I visse stykker kan reduktionen sies at ha begyndt
langt tidligere, likesom ogsaa den kulturelle ny-bygning i en
kelte stykker begyndte længe før.
Alt i alt kan dog tiden fra Marcus Aurelius’s død til nor
mannernes forspil til korstogene og den nye bykulturs frem
blomstring i det ellevte og tolvte aarhundrede avgjærdes som
den virkelige middelalder, rustifikationens tid. Rlandt andet
(men aldeles ikke udelukkende) ut fra det klare og greie
synspunkt, at baade den antike og den nye vesterlandske
kulturblomstring har knyttet sig til bykulturens ledelse eller
hegemoni. Byerne var i Hellas og Rom, som i den nyere
tid, kultur-fremgangens mest iøinefaldende organer. Disse
organer repræsenterer i begge de store blomstririgens tidsrum
en stor sum av energi-kapital, et kapitalisert overskud, som
der skulde stor produktions-evne og stor relativ arbeidsfred
til for at opretholde og endog forøke.
Naar produktionsevnen sank av en eller anden aarsak,
blev bykulturen for kostbar. Ryerne seiv blev fra væsentlig
produktive organer mere og mere ulønsomme, overskud
fortærende, parasitiske. De forarmet landdistrikterne ved en
eller anden art leven over evne, undergrov derved i læng
den sig seiv. De blev fattigere og fattigere, tapte sin verne
kraft overfor barbarerne, blev stormet og for en del lagt
i aske.
Og én hovedaarsak i det mindste til det tiltagende under
skud i de antike byers husholdning er let at faa øie paa.
Netop nåar vi (ialfald foreløbig og for anskuelighets skyld)
indgjærder tiden fra Marcus Aurelius’s død til begyndeisen
av korstogstiden, blir det iøinefaldende, at én medvirkende
aarsak til den store rustifikation eller tilbaketoget fra byliv
til bondeliv var kroniske, yderst værdispildende krige og
dermed følgende utplyndrende beskatning Romerrikets byer
og landdistrikter fik fra utgangen av det andet aarhundrede
efter Kristus mindre og mindre arbeidsfred, mindre veifred
paa land og hav, mindre og mindre adgang til at beholde
arbeidets overskud i fred. Romerriket blev herjet av en kro-
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
