Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Gollin.
Byernes nedgang og svindsott i den senere romerske
keisertid og deres undergang under folkevandringerne var en
lemlæstelse for bondelandet, et tap av den gjensidige hjælps
organer. Men det var en lemlæstelse, som ligner amputa
tionen av et sykt lem, med den forskjel, at disse organer
senere heldigvis kunde vokse ut igjen.
Da bondelandet især i korstogstiden atter var blit forholds
vis sundt og sterkt, frembragte det nye byer i mængde, av
sit moderlige skjød, næret dem med sit bedste blod, beriket
dem med mennesker og alle jordens frugter, opofret sig for
dem som for sine barn og lot dem ofte utsuge og forarme
sin egen mor.
Saa omtrent maa ogsaa den græske og den romerske
kulturblomstring ha begyndt: med at det jorddyrkende land
og ofte ogsaa havstranden med sin fiskefangst fremdrev byer
som sine organer: bytteforbindelsens fang-armer og den aande
lige verdenserobrings følehorn. I byerne, de «hellige byer», —
der var det at hele bygden, hele landet bygget sine beskyt
tende borge og templer. Dithen, til den hellige by, gik der
veie fra alle hjem. Dit førte bygderne sit arbeides overskud,,
sin barnefrembringelses overskud, især de yngre, overflødige
sønner, og selve sin livs-energis overskud: trangen til men
neske-glæde og fest, i aarets fristunder. I landets hellige byer
søkte man tilfredsstillelse for trangen til at utvide livsviljen
til at omslynge fædreland og verdensalt, trangen til samfund
med alle slags mennesker og med landets og verdens guder.
Byen, den hellige by, var landets egen by. Bondens,
marked og fest-plads, skatkammeret for landets overskud paa
mennesker og gods, gjemmestedet for de høieste aandelige
værdier. Byen var det sted, hvor hele folket nedla sine dyre
bareste skatte, gjerne i gudernes templer, hvor landets over
menneskelige beskyttere tænktes at bo, ialfald paa besøk.
Saa omtrent ogsaa i den europæiske nytid, især fra det
ellevte og tolvte aarhundrede. Nye hellige byer skjøt frem
som samlere og utstraalere av energiens overskud. Atter
blev byen, med torvplads og kirke, organ for bytteforbin
delse mellem bygder og lande, og for folkets samling lii
gudstjeneste og fest. Alter blev byen redskap for penge
husholdning med voksende arbeidsfred og veifred, for gjen
sidig hjælp gjennem utveksling av materielle og aandelige
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
