Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Thomas Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMAS KRAG.
Det falder saa vanskelig at tænke sig Thomas Krag død
og borte. Han var av dem, som man uvilkaarlig følte
født til et langt liv. Han stammet likesom fra andre tider
end vore. Der var en egen festlig værdighet over hans høie,
svære, duvende skikkelse. Der fulgte ro og stilhet med ham.
Og han gik sin ensomme vei gjennem tilværelsen som den,
der satte sig de lange maal og visste han skulde naa dem.
Hans sind var saa rikt, hans natur saa dyp, at han kunde gi
sig gode stunder til arbeide som til hvile. En dag vilde det
nye verk melde sig . . . det gjaldt bare at vente og være
taalmodig.
Men døden venter ikke paa vor behagelige time. Den
stanser os og sætter bom for vore langtflyvende planer. Tho
mas Krags dype dæmpede røst skal ikke lyde mer i vor digt
nings kor. Fra nu av maa vi søke ham i hans skrifter. Men
de taler ogsaa tydelig nok om hvem han var. Allerede hans
første verk, «sagaen» «Jon Græli» gir ham hel og holden. Han
er i denne lavmælte, inderlige og bevægede fortælling den
samme grubler og betragter som i romanen fra 1912: «Frank
Hjelm», historien om en hjemløs. Begge bøker er beretninger
om en enslings livs tilskikkelser. Begge handier om menne
sket’, som er haabløst fortapt i virkelighetens vaakne og travelt
arbeidende verden. Begge har til hovedmotiver: Ensomhets
følelse og livsberusning og over begge er der en og samme
tone av alvor, av dyp og dunkel patos, av sterk og stille
lidenskap.
«Jon Græff» staar endnu paa grænsen mellem jevn virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
