Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Aukrust: Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Aukrust.
kirkeklokkemalm opfanget han folkeaandens bud og folke
sjælens bønner; fortid og fremtid bruste om ham. Og den
kirkeklokke, han ringte med, overdøvet alle tidens og efter
tidens matbjelder i landet; ti det, han ringte med, var intet
mindre end et nyt norsk kulturprogram.
Henrik Wergelands frihets- og norskhetsidéer, spon
tane utbrud av folkets instinkt, gjaldt en indre frigjørelse;
det rent ydre og statsretslige var for ham selvfølgeligheter.
Da han efter fotturen i 1829 begyndte sit store folkelige
oplysningsarbeide, var det hans glødende tro paa det nor
ske folks muligheter som kulturfolk, der drev ham og be
geistret ham.
Ifølge Wergeland er det vore bønder, som har bevaret
mest av Norges nationale eiendommelighet, saa det især er
dem, det skyldes, at «det norske er reddet i Norge». (Sml
t. eks. hans «Norges Konstitutions Historie» side 13 og 14).
Wergeland var ogsaa opmerksom paa, at «de merkeligste
Træk af Oldsproget vedligeholdtes mellem Bønderne».
For Wergeland var det realiteten av grundlovens bestem
melser, det kom an paa; det var leven degjø reis en av
norskhet, han vilde; det var «Virkeligheden av et selv
stændigt Skriftsprog», som nu «skulde fremæske Norges
Aander» .
Mon det er førbemeldte ynglingeforening og dens førere,
som agter at realisere dette program? Under en rigtig be
lysning er det siet ikke vanskelig at læse hin artikel slik, at
det falder et visst «forklarelsens skjær» over den. Jeg for
min del vilde læst den med üblandet fornøielse, hadde
det bare ikke været dette nlyksalige sammentræf med Werge
land. Den belysning er nemlig den for artikelens indhold
allerfarligste. Man vil kunne indvende, at Wergelands
anskuelser om en norsk sprogreformation fremkom i et av
hans tidligere skrifter saa det kanske lot sig gjøre at for
klare det som ungdommelig sværmeri. Nu er der
nogen her i landet, som ikke har staat i sværmeriets av
stand fra folket, da er det Wergeland. Vi husker hans harm
fyldte ord om lapsen, som beundret og beglodde og ned
ladende klappet en bonde i nationaldragt paa skulderen, som
var han en bjørn fra Østerdalens urskoger. Den art «folke-
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
