Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Nye norske bøker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Skavlan.
ordentlig følsom kræsenhet i uttrykket, faar Alf Ingebrekt
frem evige stemninger av livsangst og forundring. Der er
strofer som i digtet «Nætter» som minder om det inder
ligste i gammel dansk salmedigtning, om Brorsons mørke og
skjælvende ynde. Der er en virkelig pragt i «De gamle pak
huse» og «Skarnprammene». Og skildringerne fra fiskernes
strævsomme liv, som med sine forfinede uttryk allikevel er
friske av virkelighedstræk, blir dype og stilfærdige sindbilleder
paa menneskenes skjæbner. Stemningen er overalt dyster.
En fin og ængstelig længsel er digtenes lyseste tone:
«O frygtsomme foraar med falmende haand
jeg hører dig til,
skønt lydig jeg vandrer ved vinterens haand
mod en stærkere ild.
Jeg elsker dig mest, nåar du frysende ler
og dit ansigt er blegt.
Lad mig være en vind i de knoppende trær,
nåar mit hjærte er vegt!»
Der er noget ujordisk over denne spinkle smægten. Med
alle sine virkelighedstræk og sin rigdom i uttrykket føles
Ingebrekts digtning næsten ængstende blek som et fan
tastisk isroseflor paa vinterruterne mot anden norsk lyriks
naturlige, levende blomster.
Med Kristofer Uppdals fortælling «Trolldom i lufta»
er vi nede paa jorden og hjemme i Norge igjen. Hvad
titelen skal bety, er ikke godt at si. For der er svært litet
mystik eller trolldom i, at en sterk ung bondegut kommer
til Aalesund som arbeider efter branden, blir arbeidsløs,
slaar sig gjennem ved at stjæle av sult, og tilslut redder sig
ut av elendigheten ved at gaa over fjeldet til gruberne for at
faa arbeide. Men begivenheterne er skildret nøkternt og
kraftig, og der er en stri livsvilje bos gutten, som ikke gaar
av veien for noget, fordi ingenting kan være galt, nåar det
er nødvendig for at berge livet. Det er den samme brutalt
sunde underklassebevissthet, som de yngste arbeiderretningerne
herhjemme mere og mere begynder at dyrke politisk. Og
Uppdals rent realistiske skildring, som ikke indeholder et
ord teori, fortæller allikevel mere om vore sociale forhold
end de andre unges virkelighetsfjerne romaner. Boken er
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
