Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Falck Anderssen: Luftret og luftseilasret - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftrct og luftseilasret.
av, om man maa henregne luftseilasen til denne slags bedrift.
Gjør man det, indtræder altsaa ogsaa i dette tilfælde, der i
tysk ret har været meget omdisputert, efter vor ret skades
erstatningspligt.
Der gjælder for skibe den regel, at de betragtes som
«flytende eller svømmende» dele av sit hjemland, naar de
befinder sig i aapen sjø. Den norske straffelov uttaler derfor
i overensstemmelse med denne regel i sin § 12, 1, at loven
finder anvendelse paa handlinger, der er foretat «i riket,
herunder indbefattet norsk fartøi i aapen sjø». Overfører
man, hvad der saaledes gjælder for skibe, paa luftskibe og
betragter dem som fartøier, vil disse faa den samme terri
toriale karakter, og straffeloven vil ved en hertil sigtende
utvidelse finde tilsvarende anvendelse. En saadan regel vil
ogsaa være nødvendig, om ikke strafbare handlinger i flere
tilfælde skal være straffri, naar de begaaes paa luftskibe, der
befinder sig i luftrummet over det fri hav.
Den norske lov lar i overensstemmelse med gjældende
lovgivning i flere andre lande, sine bestemmelser gjælde
ogsaa handlinger foretat av skibets besætning eller andre
medfølgende personer paa norsk fartøi, hvor det saa end
befinder sig altsaa ogsaa inden fremmed lands sjøterrito
rium. Dette hindrer imidlertid ikke, at ogsaa det fremmede
land vil ha adgang til at anvende sin straffelovgivning paa
den forefaldne strafbare handling.
For krigsskib og hermed tænkes som tidligere nævnt
krigsluftskib sat i klasse gjælder, at de har eksterritoriali
tetsret, hvor de befinder sig. De trænger speciel tilladelse
for at kunne befare fremmed lands sjøterritorium, men naar
denne er opnaadd, haandhæver de selv sin straffemyndighet
ikke blot for handlinger begaat ombord, men ogsaa for hand
linger begaat av mandskaperne i land under tjeneste som
utenfor denne. Her kan den fremmede stat ikke gripe ind,
medmindre den maatte faa en særskilt opfordring i et givet
tilfælde.
Handelsmannens skibe har derimot inden fremmed lands
sjøterritorium kun en «droit de passage», men antages forøvrig
underkastet det fremmede lands straffemyndighet. Likestilles
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
