Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET INDISKE DRAMA OG DEN NYERE
FORSKNING.
Ide sidste aar har spørsmaalet om det indiske dramas
oprindelse været adskillig diskuteret og tildels set fra helt
nye ståndpunkter. Den omstændighet at den rike indiske
literatur omfattet en hel række verker bestemt for scenen,
har altid vakt en viss opmerksomhet i Europa. Det var jo
et av dens dramatiske mesterverker, Kalidasas Sakuntala, som
egentlig først vakte europæernes interesse for den indiske
kultur. De andre gamle kulturstater i Asien har jo ikke
noget drama at opvise, nåar vi bortser fra Kina, hvis teater
vel sikkert har hentet sine inspirationer fra Indien. Det var
da ikke saa underlig at man kom paa den tanke at det
indiske drama ikke var en selvstændig frembringelse av den
indiske kultur, men indført utenfra. Og her laa det da saa
nær at tænke paa Grækenland, hvis teater jo har dannet
utgangspunktet for alle europæiske folks drama.
Grækerne traadte alt tidlig i forbindelse med Asiens
folk, navnlig med Perserriket, og i Akæmenidernes dage om
fattet dette dele av Indien. Alt før Aleksander den stores
tid var grækernes navn kjendt dernede, og vi tinder græsk
skrift omtalt. Men paa den anden side ser vi ingen spor av
græsk indflydelse i denne tidlige tid.
Saa kom Aleksanders vidunderlige tog, som strakte sig
langt ind i Indien. Det fortælles at han førte kunstnere med
sig, og at stykker av Sofokles og Euripides blev opført paa
forskjellige steder, rigtignok ikke i Indien. Det har imidlertid
aldrig faldt nogen ind at den græske tragedie skulde ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
