Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
At et drama kan bli til. Derimot kan vi med tryghet dra
den slutning at dans og sang er de naturlige forstadier for
dramaet. Begyndeisen til et drama finder vi da ogsaa hos
mange primitive folk, hos australere og aleuter, eskimoer og
ildlændere.
Slike tilløp til et drama har man saa efter manges me
ning hävt fra de ældste tider i Indien. Der er blandt san
gene i den ældste indiske bok en række som skiller sig ut
fra de øvrige. De er ikke almindelige hymner til gudernes
pris, men kan ha ret forskjelligartet indhold. De hører til
de vakreste og for os interessanteste i den hele samling.
Vi ser den gamle sånger Vicvämitra komme til floderne
Vipäc og Gutudri og bede dem om at skaffe bharatastammen
og dens fyrste en let overgang paa deres krigsfærd, og floderne
bøier sig for ham «lik svulmende kvinder», «de aapner sig
som en jomfru aapner sin barm for sin elskede»; vi traeffer
to av de ældste og høieste guder i samtale med hverandre,
og hver roser sig og skryter av sine bedrifter; en anden
gang møter vi den høieste gud som han raver om beruset
av soma og snakker med sig seiv; vi hører froskene naar
de vaagner til i regntiden og stemmer i med sin kvsekken,
og vi lærer Pururavas at kjende, den mægtige hersker som
elsket nymfen Urvaci; hun gav sig hen til ham paa den be
tingelse at hun aldrig skulde faa se ham naken, og da hendes
himmelske fæller fik stelt det slik at betingelsen blev brutt,
forlot hun ham. I alle disse sange er det vanskelig at finde
noget som har med offer og gudstjenesten at gjøre, og i saa
henseende virker de sterkt avstikkende i sine omgivelser.
En eiendommelighet ved dem er det ogsaa at de øiensynlig
er dialogiske i sin form. Versene er lagt forskjellige per
soner i munden. Fremstillingen er springende, og mange
av disse sange er i og for sig uforstaaelige. Bare gjennem
senere kommentarer og gjennem fortællingsliteraturen kan
man komme til at begripe indholdet.
Disse gamle sange fremkaldte i sin tid en teori som de
fleste fagfolk sluttet sig om, og som kom til at spille en
betydelig rolle, ikke bare inden den indiske filologi. Den
gik ut paa at disse gamle vers bare var en slags fragmenter.
De var løsrevne strofer som oprindelig var indfattet i en
prosaisk ramme. Den ældste indiske fortællingsform skulde
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
