Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
side i prosa og i vers, ser vi at vi har for os forskjellige
versioner, som til og med ofte staar i strid med hverandre.
I det hele er vel nu de fleste enige om at den nys saa ut
bredte opfatning, at vi i Indien har tydelige spor av en ur
gammel fortællemaate, hvor handlingens gang var fastslaat i
enkelte vers, som saa blev knyttet sammen ved hjælp av en
friere prosafortælling, ikke mere kan opretholdes. Den stem
mer jo ogsaa i grunden litet overens med det forhold vi
tinder fra de ældste tider i Indien, at ogsaa prosatekster ned
arves i fast bestemt ordlyd, og at vi ofte ser mindst likesaa
stor forskjel i versene som i prosaen.
Dette har da ogsaa øvet sin indtlydelse paa opfatningen
av de gamle dialogiske hymner. Alt før hadde man fæstet
sig ved at disse indeholdt et dramatisk element. Hvis man
tænkte sig at de blev fremført som en vekselsang mellem de
personer hvem de forskjellige vers lægges i munden, saa er
de jo alt smaa dramatiske scener. Det kan synes vanskelig
at førestille sig guderne optrædende som en slags skuespil
lere. Men her kan man minde om at de hyppig omtales
som dansere og til og med benævnes med et ord som i
Indien senere ialfald betyr skuespiller. Og .andensteds i
verden har vi eksempler paa at guder fremstilles i ritualet
av prester, som da spiller gudens rolle og som vel av massen
av tilskuere virkelig identificeres med guderne. Hvis vi
tænker os de gamle indiske sange fremført paa lignende
maate, blir de altsaa til en slags mimer, og vi vilde ha en
slags skuespil i Indien længe før der kan være tale om
nogen græsk indtlydelse. Ja der er til og med dem som mener
at vi her føres tilbake til den indogermanske urtid, at de
indogermanske folks fælles stamfædre alt hadde utviklet en
slags mime, kanske et mysterium, hvis spor vi kan se hos
grækerne og inderne, og ogsaa hos andre beslegtede folk.
Disse slutninger er nu ialfald forhäsiet, hvor bestik
kende de end kan se ut. Hvad speciell de gamle indiske
dialoghymner angaar, saa kan vi heller ikke der komme
længere end til formodninger. Undertiden falder der rigtig
nok fra den nye teori et uventet lys over mange dunkle
sange. Den ovenfor nævnte sang om froskené har man
f. eks. foreslaat at forklare som et slags mysterium, hvor
froskené repræsenterte frugtbarhets- og vegetations-dæmonerne,
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
