Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra Montenegro til Mongoliet — og litt længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Montenegro til Mongoliet og litt henger.
somhet hvis det da skulde hænde, at der ikke var nogen
i landet seiv, som sørget for dette.
Netop under Balkankrisen har Ruslands handlekraft
været lammet derved, at det maa holde mer end et halvt
øie med begivenheterne i Østasien. Her var jo det russiske
fremsig blit stanset, som det synes for alle tider, ved neder
laget overfor Japan. Men for vel to aar siden begyndte
russerne igjen at opta sin virksomhet derborte dog saa,
at skuepladsen for denne nu blev Mongoliet istedenfor som
tidligere Mandsjuriet. Betegnende nok er det, særlig i
franske blade, blit fremholdt, at det er Tyskland, som fik
ledet den russiske opmerksomhet i denne retning. Det skulde
være skedd ved det meget omtalte møte mellem keiser Wi 1-
helm og tsaren i Potsdam i november 1910, da Tyskland
ogsaa befridde Rusland for ængstelsen for at det skulde ville
optræ som konkurrent i Persien. Det er mer end sandsyn
lig, at Tyskland gjerne ser, at Rusland skaper sig vanskelig
heter i Østen. Men det er like sandsynlig, at det vilde gjøre
dette uten tilskyndelse utenfra. Og nåar det nu har bragt
sig seiv ind i mongolsk eventyr, som let kan bli like farlig
som det mandsjurisk-koreanske i 1904, skyldes dette for en
ikke uvæsentlig del russiske handelsmænd, som vilde paa en
letvint maate gjøre sig av med den brysomme kinesiske kon
kurranse ide mongolske grænsestrøk. Det opnaadde de da
ogsaa ved at Rusland opsa den overenskomst med Kina, som
gjorde handelen fri i et belte av 50 verst langs grænsen. Og
ved efterhaanden at benytte sig av den sidste mandsju
regjerings vanskeligheter og den ved revolutionen frembragte
usikkerhet og endelig ved den i forbindelse hermed staaende
av Rusland inspirerte mongolske uavhængighetserklæring,
mente man i Petersburg at ha sikret grænsedistrikterne for
den russiske handel.
Saa let synes imidlertid ikke dette at skulle gaa. Grænse
spærringen blev rigtignok fuldstændig i januar iaar. Men
allerede efter et par maaneders forløp viser det sig, hvad
man efter tidligere erfaringer maatte kunne vente, at de rus
siske forretningsmænd ikke forstaar at utnytte sin gunstige
stilling, og at japanerne allerede begynder at indta den efter
kineserne ledige plads. Dertil kommer imidlertid, at de
mongolfyrster, som under ledelse av Hutuktu’en i Urga
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
