Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Andreas Aubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
ledes som den lever i os yngre heter det derfor i indled
ningen til «Professor Dahl» og som den tinder uttryk i
vore første landskapsmaleres verker, kjender sig inderligere
i slegt med Dahl end med de mellemliggende skoler. Som
ved en art atavisme synes bedsteforældrenes og sønnesøn
nernes syn at møtes i mange punkter.» (Smlgn. ogsaa Gerh.
Munthes anmeldelse i «Nyt Tidsskrift» 1894—95.)
Tiltrods for at Dahl altid hadde været æret som en av
landets største sønner, var det omtrent helt nyt videnskabelig
land, det her gjaldt at bryte. Men boken er blit til et hoved
verk i literaturen om det 19de aarhundredes Norge, en av de
grundigst dokumenterte, mest aandfuldt opfattede og kunst
nerisk behandlede monografier, vor historieskrivning eier;
og absolut paalidelig. Gjennem den epokegjørende førerstil
ling, som Dahl i Dresden kom til at indta i tysk landskaps
kunst, utvides skildringen til en fængslende introduktion i
romantikens tyske aandsliv, mens paa den anden side Dahls
flammende fædrelandssind, Norgesreiser og hans maalbevisste
arbeide for at grunde en række norske kunst- og kultur
institutioner indsprænger en række førstehaands kulturhisto
riske bidrag til Norges historie. Om end den egentlige bio
grafi paa over 400 sider for ikke-fagfolk kan synes
noget svær, saa vil til gjengjæld verkets sidste del være høist
interessant historisk læsning for enhver. Som et selvstændig
bind, «Den nordiske naturfølelse og professor Dahl», gir den
en paa indgaaende kjendskap grundet skildring av det euro
pæiske milieu og av de nordiske forutsætninger, som forklarer
Dahls stilling som en av landskapskunstens store fornyere.
Er det Auberts store fortjeneste at ha dokumentert og bragt
fuldt til vor bevissthet Dahls epokegjørende betydning, saa
er det en ikke mindre betydningsfuld side av samme arbeide,
nåar han kunde peke paa som opnaadd, hvad han 1893 stillet
som program i fortalen til sin bok, at «det bør være en
nationalære for os at faa hans kunst saa rikt og uttømmende
fremstillet i vore offentlige samlinger, at vi uten overvurdering
kan fremlægge overtydende beviser for hans virkelige værd».
Den enestaaende rike Dahl-samling, som Aubert mestendels har
skaffet vort Kunstmuseum, hører nu blandt dets dyreste skatte.
Gjennem Dahl var Aubert kommet dypt ind i studiet av
hans norske og tyske samtid, et studium som danner den
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
