Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
truer for tiden de vesterlandske folk. Og en nemesis vil
sikkert ramme os, medmindre vi i tide kan løse sfinksens gaade!
Muligheten av en løsning synes efter den foregaaende
utredning ikke at være tvilsom. Kultursygdommen, den mo
derne som den antike, er forsyndelse mot gjensidighetens
naturgivne lov. Enhver form av rovdrift eller parasitisk
«symbiose» overfor andre organiske væsener maa før eller
senere støte paa en voksende friktion.
Denne enkle lov turde være en av den menneskelige
histories grundlove. Den forklarer, hvorfor intet erobrerfolk
har kunnet fortsætte sit herredømme, indtil hele jorden var
erobret. Rovkrig og undertrykkelse forarmer de undertrykte
og medfører i længden avtagende utbytte for erobrerne. Sam
tidig svækkes disse seiv, eftersom de blir sociale parasiter,
mindre og mindre selvhjulpne og produktionsdygtige.
Men noget lignende gjælder om alle former av social
rovdrift: den undergraver i længden sin egen fremgang. Den
medfører hvad social-økonomerne kalder en «tendens til av
tagende utbytte» eller en voksende indre og ydre friktion.
Rovdrift overfor andre organiske væsener har sandsyn
ligvis været en hovedaarsak til at menneskelige stammer i
tidens løp har rendt sig fast og har ophørt at gaa fremad.
Naar en jægerstamme inden et av hav, fjeld og ørken eller
av fiendtlige stammer begrænset jagtomraade var begyndt at
uttynde vildtbestanden, maatte fremgangen i folkevekst ophøre
og samtidig ogsaa evnen til at frembringe voksende økono
misk overskud.
Sfinksens gaade var for en slik jægerstamme den at over
vinde dette forhold av rovdrift overfor skogens matnyttige
vildt og paa en eller anden maate erhverve et mere übe
grænset ekspansions-omraade.
De mennesker, som inden en jægerstamme løste sfinksens
gaade, var de første opfostrere av tamme husdyr. Altsaa
netop de geniale individer, som lærte stammen at gaa over
fra rovdrift til en større og større grad av gjensidig hjælp
mellem kulturmennesket og de nyttige dyr. Erfaring viser,
at jo bedre man opfostret dyrene, eller jo mere man hjalp
dem i livskampen som «gode hyrder», desto mere hjælp kunde
menneskene til gjengjæld hente fra dyrene. Paa den maate,
ved at gaa over til et mere mutualistisk forhold av vok-
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
