Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: August Bebel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Bebel.
De liberale partier i Tyskland har imidlertid altid vist en
mangel paa politisk evne som man neppe finder maken til
andensteds, og den fornegtet sig heller ikke overfor arbeiderne
i 1860-aarene. I 1862 indfandt det sig hos førerne for den
liberale «nationalförening» en deputation av arbeidere for at
melde sig til deltagelse i det politiske liv; de vilde forhandle
med det liberale borgerskap om formen for en fælles, politisk
optræden, men fik til svar, at nationalföreningen ikke vilde
ta imot arbeidernes stakkars skillinger som medlemskontin
gent ; derimot kunde arbeiderne betragte sig som föreningens
fødte æresmedlemmer en knapt nok høflig, men ialfald
tydelig tilkjendegivelse av at de liberale koryfæer ikke vilde
vite noget av at arbeiderne befattet sig med politik.
Slikt satte ondt blod; og da samtidig Lassalle begyndte
sin agitation, vaaknet der blandt de tyske arbeidere og
ikke bare blandt de som sluttet sig til Lassalle en stadig
sterkere følelse av at politik var noget som kom dem ved,
og at de i politik som i andre ting ikke kunde stole paa an
dre end sig selv.
For Bebel blev det saa av betydning, at Wilhelm Lieb
knecht i 1865 blev utvist av Berlin og flyttet over til Leipzig.
Liebknecht var en gammel revolutionær fra 1848, og siden
var han under et mangeaarig ophold i London kommet til
at staa Karl Marx nær. Det var næsten som en slags gesandt
for Marx og Engels han var reist til Tyskland i 1862, og det
er neppe nogen anden som har bidraget saa meget som han
til at skape en marxistisk arbeiderbevægelse i Tyskland.
Liebknecht var en egte kampnatur. Jo høiere bølgerne
gik om baaten, des bedre likte han sig; uvøren og uforsagt,
harmfyldt og troende gav han nødig slip paa en tøddel av
sine ortodoks-marxistiske meninger. I sine senere aar trodde
han nok seiv av og til, at han var en dygtig taktiker; men
neppe med megen ret. Det var hans brændende og uegen
nyttige retlinjethet som gjorde denne upraktiske stridsmand
til et værdifuldt menneske og en indflydelsesrik fører.
Wilhelm Liebknecht var 14 aar ældre end den unge
haandverker Bebel. Hans solide kundskaper og lange revo
lutionære erfaring og fremfor alt den mangeaarige omgang
med socialismens «Altmeister», Marx, gav ham naturligvis et
vældig forsprang i almindelig menneskelig modenhet og i so-
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
