Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fred og frihet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fred og frihet.
var denne angst, som fødte de to mesterverker, «Brand» og
«Peer Gynt», med det store symbol om møtet med knappe
stø peren paa det avgj ørende veiskille. Hvem vet om ikke
aaret 1914 er vor næstsidste korsvei?
Til forsvarsminister i 1914 burde vi efter mit skjøn ikke
ha nogen repræsentant for et enkelt partis politik, seiv ikke
en hædersmand som den nu ansatte venstremand; og i det
hele ikke en officer, men som ofte i England og Frankrike
en civil mand, den mest energiske vi kan finde, den som
i sin person synes os at symbolisere vort folks æresfølelse,
mod og übøielige standhaftighet i alle farer og prøvelser:
Fridtjof Nansen. Roald Amundsen gjør jo fjeneste paa en
anden arbeidsmark, hvorfra der vil flyve elektriske gnister
over polhavet til hjælp for alt hvad vi herhjemme kan gjøre
for landets fremgang. Alene en civil forsvarsminister som
Nansen, i saa mange aar vor ungdoms ranke fører og fløimand,
vil kunne gi hele arbeidsfolket en følelse av, at det her ikke
er tale om militarisme eller klassepolitik, men om fædre
landets velfærd. Nansen er jo seiv en arbeider som faa. For
ingen vil det være et større offer at gi bort noget av sin ar
beidstid.
Men nordmændene er til en begyndelse støle og ikke lette
at sætte igang. Hvis først fienden var over grænsen, ja da
vilde offervilligheten være stor. Mange vilde da tømme sin
kasse. Seiv gamle folk vilde ile til fanerne. Men da vilde
det være for sent. Et lands forsvar maa forberedes gjennem
aarelang opøvelse og aarelangt bygverk. Det er nu, forfaren
er over os, at vi maa tænke os ind i hvad der vil ske i farens
stund, det er nu paa forhaand vi maa føle vor anger og
skam, hvis intet er forutset, intet sat istand.
Avisartikler og flyveskrifter, foredrag og festtaler vil efter
mit skjøn neppe forslaa til at vække en stor folkebevægelse,
ialfald ikke paa kort tid. Jeg har derfor tænkt mig, at hvad
der bør gjøres nu straks, og hvad der bedre end noget andet
vil kunne forberede stortingets beslutninger i februar og mars
1914, det er at vi foreløbig reiser et frivillig jubilæumsfond,
gjennem utredning av fra en tyvendedel op til en tiende av
aarlig indtægt i de næste fem aar. Et efter vore forhold
vældig fond paa mindst 50 millioner. Vor aarlige indtægt
anslaaes til mindst 700 millioner, saa her er jo tat hensyn til
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
