Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spectator: Politikere. I. Castberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spectator.
det private initiativ og bøndernes eiendomsret, parlamenta
rismen og grundloven, kulturen og riksmaalet. «Verdens
Gang» og dens efterfølger «Tidens Tegn» tutet fremst i laget.
Det var den Ole-Thommessenske terrorisme. Og Castberg var
hovedbussemand. Men intet syntes at bite paa ham. Netop
i denne tid drev han igjennem koncessionslovene av 1909,
skjønt han nu fik sin gamle trofaste beskytter og vaabenbror,
Konow fra Hedemarken, mot sig.
I disse aar holdt han flere av sine bedste og kvasseste
taler. «Vore motstandere kalder sig samlingspartiet. Op
samlingspartiet skulde de hete. For de marsjerer agterut i
-den store fremrykning, og samler op alle dem fra fortroppen
som er gaat træt, som har sat sig ned ved veikanten og ikke
vil mer.» «Der er gjort væsen av at nogen tumultanter
nordpaa har gaat i tog under en fane hvor der stod: ned
med tronen, alteret og kongedømmet. Hvad vi kan si om
•det er, at det var en dum indskrift. Paa demokratiets fane
behøver der bare at staa ett ord: retfærdighet.» «Man er
forfærdet over, at de unge studenter vil stifte en radikal för
ening. Men jeg sier: ungdommen skal være oprørere. Det
er de store oprørere som har ført menneskeheten frem.»
Undertiden viste han et stædig mot som kunde bringe
partifællerne til fortvilelse. Myrvang hadde ved sit indlæg
for georgeismen paa Gjøvik ødelagt venstres valgkamp i 1909.
Der var en tid efter en arbeiderdemokratisk fest. Castberg
holdt da en tale for «Myrvang, vor kjæreste mand».
Der utkræves en god slump av lidenskabelighet til at
staa i en kampstilling som Castbergs dengang. Og det er
ikke altid han greier at beherske sig. Hans angrep paa
Eriksen i 1908, hans brev til Bratlie i 1912 er dokumenter om
denne side ved ham. Og det hænder at han paa talerstolen
kan komme i et oprør. saa han hverken skaaner venner eller
fiender. Der fortælles, at en av hans kolleger i denne regje
ring engang spøkende sa til ham: «De er taler av Guds
naade. Men De burde prøve at bli taler ogsaa av Guds
kjærlighet.»
Hvor voldsomt han end kan slynge sine ord ut, glemmer
han imidlertid aldrig med fint musikalsk øre at modulere sin
stemme. Man er ikke vant til at høre den kunst utøvet her
hjemme. Og der er nogen umusikalske journalister som
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
