Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Hos han Ola og ho Barbro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos han Ola og ho Barhro.
dette at et brev skal besvares i rimelig tid, er noget som
den gjennemsnitlige nordmand endnu ikke er kommet under
veir med; skjønt jeg mindes fornøielige undtagelser, tænker
jeg især paa den private brevskrivningen, men heller ikke for
relningsverdenen förekommer mig her ganske uten plet. Her
avspeiler sig altsaa sendrægtigheten i den grad at man kunde
ha lyst til at kalde det for den store nationalfeilen ! Naa .. .
er der ikke noget værre . . .!
Folk tror i almindelighet at det er en romersk forfatter
der er ophavsmand til de berømte ord: festina lente. Jeg
kan oplyse at forfatteren heter Ole Nordmand. Og hvor har
jeg læst følgende:
«Alt kommer nok i rette tid nåar bare man vil vente?»
Var det i Ibsen? Denne taler ialfald om «et folk som
lover saare meget».
Jeg bodde engang i en avkrok, hvor der ingen barber
var til at opdrive. Men man blev rekommandert til skræd
deren, og var denne fraværende, i slaatonnen f. eks., saa
blev man sendt til skomakeren eller til smeden. Saa fandt
nogen paa at indbyde en Figaros søn fra nærmeste kultur
centrum, 63 km.s avstand. Men de übarberte barbarer ventet
forgjæves.
Hvorfor han ikke kom? Ja «det var der nu ingen
som visste!» Men han som vi trodde maatte kjende man
dens planer, da han blev spurt om grunden, svarte hverken
at barberen vilde komme eller ikke, eller ialfald at han
hold t pa a at komme, nei! han sa: tja, tja, jeg
tror nok at han vil komme til at tænke paa det.
Medlidende sjæle nede i bygden hadde git mig litt penger
og smaatterier med til Ola og Barbro, og selvfølgelig var det
det de syntes mest om. Og inderlig taknemmelige det var
de, skjønt de skjulte sine følelser ganske efter norsk opfat
telse, eller efter norsk skik, skulde jeg si, for de er sig det
vel neppe bevisst; jeg har seiv været vidne til at en utlæn
ding bragte en nordmand en ganske uventet julegave, og at
denne, til den fremmedes store forbauselse ikke engang blev
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
